Blog, Rocknroll

Drømmenes Coachella

21 kommentarer

Vi kørte en Drømmenes Roskilde Festival her på siden for få somre siden, med et ret iorden program. Husker løst at ialfald Elvis Presley, Joy Division, The Clash Bob Marley & The Wailers og The Beatles var blandt de optrædende. Idéen har nu spredt sig til USA, hvor disse weekenders Coachella Festival har fået følgende line-up…

21 tanker om “Drømmenes Coachella”

  2. Kan jeg booke 1986 versionen af The Smiths? 1993 versionen af Suede? 1991 versionen af Depeche Mode og 1994 versionen af Oasis?

  3. Kan jeg få lov at booke, i originale line-ups, Love Shop, Manic Street Preachers og Ziggy Stardust & The Spiders From Mars???

  4. The Cramps i Saltlageret i midtfirserne var vildt og overvældende, men slet heller ikke i forhold til det der.

  5. @1888: Hold da helt kæft – 4:02 dukker Robert Smith look-a-like op. Det bliver vildere og vildere. I øvrigt kanonklip!!!

  6. Dee-Dee Mozart!

    Sjældent vel at The Cramps har fremstået som grå almindelige mus til deres shows, men det er vel næsten tilfældet dér.

  7. Thumbs-up til Michael Jackson-hypotesen!!!

    Derudover er der jo gået pænt meget kirkegård i den liste.
    Gætter på at Mozart vil være mere velbevaret at se på end Dee-Dee Ramone.

  9. Arh, mon ikke ikke bare der står Michael Jackson for at signalere til folket, der er masser af drugs i omløb på festivalområdet, hvis nogen skulle være interesseret?

  10. Gad vide hvad Michael Jackson laver i det selskab? Ham gad jeg faktisk ikke høre (dead og alive).
    Og gad vide om det er nye eller gamle INXS (som jeg heller ikke har lyst til at høre).
    Men ellers mange godbidder som f.eks. Joy Divison, Ramones etc..

  11. Samme her. Bowie i Vi Unge i start-70’erne var et svært afkodeligt syn. Kunne også nemmere med de umiddelbare rock-ting som Pistols, Ramones, Saints, Clash, den slags. Kan huske man læste om Televison’s Marquee Moon som det helt store mesterværk, men det tog mig et par år at turde komme helt tæt på den med sine lange, tværgående guitarforløb og nervy New Yorker-vibe. Lidt nemmere var det med Richard Hell’s Blank Generation-plade, der midt i sin neuro-stemning også kunne sin 1-2-3-4. Remain In Light var vi dog på lige med det samme, men den kom også først senere, da man af hård erfaring endelig havde fået lært, det ofte kunne være en kvalitet ikke at føle sig hjemme ved første møde.

  12. Ja, det er sjovt at det er sådan. Glemmer heller ikke da jeg fik foræret Talking Heads Remain in light af fremsynet kammerat lige omkring udgivelsestidspunktet. Jeg var faktisk lidt skræmt og der gik år før jeg kunne se de kunstneriske kvaliteter. Derimod ingen problemer med Sex Pistols, men det var nok fordi det trods alt var mere genkendeligt rocket. Bowie’s feminine/androgyne udtryk var også dybt scarry for undertegnede der i begyndelsen af 70’erne. Men Bowies musik var ekstremt tillokkende og det var sgu scarry – homoseksualitet var altså ikke noget man snakkede om der hvor jeg kom fra.

  13. Mine forældre fortæller også at de, da de først hørte Elvis og siden Beatles, syntes det lød mere som verdens undergang end musik. Crazy. Simon & Garfunkel kunne dog lige gå an.

  14. Er altid sjovt når andre falder i svime over noget og så er der en som er fuldstændig ligeglad.

  15. Det gælder! Men at have set The Beatles indtage Hamburg, helt unge og tændte, og så se op til Erik Paaske, dét er vildt.

  16. Har en far der har set Beatles i Hamborg way back – gælder det?. Det var noget min mor fortalte efter hans død. Hans største idol var Erik Paaske…. så det….

  18. Ha ha Jesus uden Mary Chain, måske… – INXS større end James Brown er også meget sjov.

  21. Lidt skuffet over at Coachella ikke har fået fat på Elvis. Af navnene på plakaten er der dog mange man aldrig har set. Selv kun oplevet Johnny Cash, Elliott Smith, The Cramps, The Clash, The Ramones, Nico, Jeff Buckley og så Clarence Clemons (når med Springsteen altså). Nogen her der har set Beatles? Eller Joy Division? Gad man godt. 😉

Skriv et svar