Når man har læst om et fælles albumprojekt med Lou Reed og Metallica, skal der meget til for at overraske. Men så alligevel… Det kom bag på mig at Paul McCartney ville gå sammen med de overlevende medlemmer af Nirvana. Men så alligevel… Nede under den tunge guitar kunne man sommetider klart fornemme, at Kurt Cobain & Co. holdt af Beatles (prøv f.eks. at høre “About A Girl” eller “On A Plain”). Og på trods af sit noget ufortjente ry som den “pæne dreng” i The Beatles var det netop Paul McCartney der var hovedmanden bag nogle af de rå numre på det “hvide album”, herunder The Beatles’ proto-grunge-øjeblik “Helter Skelter”.
Nummeret fra “12.12.12. Concert for Sandy” buldrer løs, men er bestemt ikke mindeværdigt – både Beatles og Nirvana har gjort det meget bedre (de satte så også hver især en standard, det er svært at leve op til, skønt mange har prøvet!). I en god sags tjeneste kan vi leve med meget. Og det var kun ét nummer. Og det er vel altid interessant at se, hvad der sker når store rocknavne mødes (desværre sker der sjældent noget spændende). Så alle medvirkende er tilgivet.

Og til marts, kan man i Royal Albert Hall høre to af mine favoritter spille sammen. Den havde ingen købt i 1996.
http://www.nme.com/news/noel-gallagher/67561
Til gengæld vil jeg gerne godkende denne:
http://youtu.be/8ezNjJyD4rY
Og Paul uden de tre andre: The Wings.
Spændende eksperiment i øvrigt, glæder mig til at høre medlemmer fra to af mine yndlingsbands fra to forskellige årtier folde sig ud sammen.
Nirvana uden Cobain – hedder det ikke Foo Fighters?