Vi bringer denne fredag aften et komplet show med Echo and The Bunnymen, optaget på Rockpalast 5. marts 1983, små to uger før Ian McCulloch og co. første gang kom til Danmark og Frederiksberg med en lysende aften på Tre Falke Scenen ved Falkoner. Trommesettet var da – som på denne optagelse – helt ude til venstre, forrest på scenen, folk sad ned på biografsæder, Big Mac spurgte gentagne gange “is this a cinema or what?”, inden salen rejste sig og aftenen tog mod eufori. Samme sommer spillede Bunnymen også et imponerende gennemført show søndag aften på Orange Scene, Roskilde. Helt specielle var også deres to aprilaftener ’85 i Kbh(Saga)/Århus(Stakladen), hvor bandet spillede support til sig selv med et 45 minutters cover-set. McCulloch fik der endelig lov til at croone sine elskede Doors, Velvet Underground, Jonathan Richman, Stones, Television, etc. og gjorde sig iøvrigt bemærket ved at se vildt casual smadret og cool ud i samme gennemsvedte jakkesæt de to aftener i træk. Bunnymen formåede at være rocknroll-fans og stjerner på en og samme tid. Perfekt. Lyden fra Rockpalast er lousy, musikken alt andet end det…
Going Up
With A Hip
Gods Will Be Gods
Show Of Strength
Zimbo (All My Colours)
The Cutter
Rescue
My White Devil
Porcupine
Crocodiles
All That Jazz
Back Of Love
Heads Will Roll
Heaven Up Here
Over The Wall
Do It Clean
Villiers Terrace
No Dark Things
A Promise