John Grant er tilbage

Jeg var meget begejstret for John Grants første album, Queen of Denmark. Opfølgeren hedder Pale Green Ghosts og udkommer den 11. marts; her er titelnummeret. John Grants stemme fejler som sædvanlig ikke spor, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg kan lide nummeret her.

Opdatering: Lige efter jeg skrev dette, læste jeg videre i Bella Unions pressemeddelelse og opdagede, at John Grant er blevet diagnosticeret HIV-positiv. Selv om det ikke er den samme dødsdom, som det var engang (i hvert fald, hvis man bor i et rigt land), er det stadig en trist nyhed, og den sætter hans nye album i et lidt andet lys – i hvert fald for mig.

En tanke om “John Grant er tilbage”

  1. Jeg var – som dig – ret begejstret for Queen of Denmark. Og for Grants smukke og lavmælte performance på Roskilde. Som dig får jeg desværre også bange anelser af at høre dette. Skal måske lige have et par forsøg mere, men umiddelbart: Øv – holder slet ikke niveau.

Skriv et svar