Ron Sexsmith markerer sammenfaldet af sit eget show i aftes i Glasgow med Springsteen’s i samme by, ved dagen før, på sit hotelværelse ligner det, at indspille Springsteen’s ‘Bobby Jean’ og lægge den på YouTube. Trist ser Sexsmith ud her, så ensom man næsten automatisk tænker, om han kunne være Springsteen’s tabte ven på motelværelset i teksten nedenfor…
…Maybe you’ll be out there on that road somewhere
In some bus or train traveling along
In some motel room there’ll be a radio playing
And you’ll hear me sing this song
Well if you do, you’ll know I’m thinking of you and all the miles in between
And I’m just calling one last time, not to change your mind
But just to say I miss you baby, good luck goodbye, Bobby Jean…
Jeg synes det kammer over i Sexsmith-dokumentaren, og man spørger sig selv hvorfor han dog overhovedet laver musik, når det tilsyneladende er så trist for ham.
Dokumentaren gjorde også, at jeg nu forbinder hans stemme med hans triste fjæs. Det gør det svært at høre musikken, uden at se ham stå der og se sølle og utilpas ud.
Jeg var kæmpe fortaler af manden i et lille årti, men det er som om han er slået helt ud nu. Og det er svært at lytte til, se på, og være med til. Specielt når manden i selvsamme dokumentar roses af Elvis Costello! Læg dertil roser fra Paul McCartney og andre, og du står med en misundelsesværdig lille plads i musikhistorien.
For mange år siden, da han stadig var up-and-coming, hørte jeg ham spillet Bruce’s Factory live. Han har referencerne i orden…
Nix, fik den på USB. Det er denne her:
http://www.imdb.com/title/tt1673418/
@Jens – Har du evt et link til den nævnte Sexsmith-doku?
😉
‘Killing Of A Flash Boy’ må gerne være med, tordnende høj og skinger!
🙂 Næste gang jeg overvejer at kommentere på et indlæg med den mindste forbindelse til Bruce, skal jeg nok forsøge at holde mig tilbage…
Tilbage står to konklusioner: 1) Nebraska er en god plade & 2) Ron Sexsmith er trist og ensom og har desuden lavet en god coverversion af et Bruce-nummer
Og kan vi så snart tale om noget andet?… Det kunne jo fx være, at der i næste uge er hele to (meget forskellige) Suede-koncerter i KBH… Det bliver stort!!
Fordomme om hvad? Springsteen’s musik er (når som bedst!) stor vital kunst uden overhovedet – i modsætning til f.eks. Radiohead, Portishead, The Knife (og alt for mange andre) – at prøve på at ville ligne det. Joe Strummer fra The Clash beskriver hans attraktion for de mange af os der kan li’ ham ret klart sådan her:
BRUCE IS GREAT… IF YOU DONT AGREE WITH THAT YOU’RE A PRETENTIOUS MARTIAN FROM VENUS. BRUCE LOOKS GREAT… LIKE HE’S ABOUT TO CRAWL UNDERNEATH THE CHORDS WITH A SPANNER & SOCK THE STARTER MOTOR ONE TIME SO THAT A ENGINE STARTS UP – HUMMING & READY TO TAKE US ON A GOLDEN RIDE WAY OUT SOMEWHERE IN THE YONDER… BRUCE IS GREAT… BECAUSE HE’LL NEVER LAY DOWN & BE CONQUERED BY HIS PROBLEMS HE’S ALLWAYS READY TO BUST OUT the SHACK & HIT THE TRACK… HIS MUSIC IS GREAT ON A DARK & RAINY MORNING IN ENGLAND, JUST WHEN YOU NEED SOME SPIRIT & SOME PROOF THAT THE BIG WIDE WORLD EXISTS, THE D.J. PUTS ON “RACING IN THE STREETS” & LIFE SEEMS WORTH LIVING AGAIN… LIFE SEEMS TO BE IN CINEMASCOPE AGAIN. BRUCE IS NOT ON AN EGO TRIP… BRUCE IS ACTUALLY INTO THE MUSIC… WE NEED PEOPLE LIKE THIS… A LOT OF RECORDS TODAY ARE MADE BY PEOPLE JUST TO FEED THEIR FAME. BRUCE IS GREAT… THERE AINT NO WHINGING WHINING OR COMPLAINING.. THERE’S ONLY GREAT MUSIC, LYRICS & AN OCEAN OF TALENT. ME? I LOVE SPRINGSTEEN!!!
Springsteen-mafiaen giver aldrig op… Men ok, jeg bad selv om det med nedenstående svar!!
Som jeg vist nok fik nævnt i en tidligere tråd under mandens DK-besøg, så er jeg enig i, at Nebraska(så vidt jeg huskede) er en fin plade… Jeg har brugt natten på at grave den gamle støvede vinyl frem oppe på loftet – og med et godt glas colheita i hånden har jeg så givet den en fair chance.
Og det ER en god plade… Måske endda en smule bedre end jeg huskede! Jeg var ikke så gammel dengang og lyden og stemningen tiltaler nok en 38-årig københavner mere end en lille dreng i Thisted… Johnny 99 og Reason to Believe virkelig gode sange!!
Alligevel sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at alle mine Sprinsteen-fordomme stadig holder… Nebraska er bare undtagelses-pladen, der bekræfter reglen…!
@ The Boy Racer – Så en doku om Sexsmith for kort tid siden. Han ER meget trist og ensom som person. Det var da ialfald en ting den fine portrætfilm af ham fremviste. En meget sårbar og skrøbelig mand.
Og nu du har fået bare lidt hul på din Springtsteen-knude, så prøv måske den her:
http://www.youtube.com/watch?v=nU5MyNuBdhg
Ron Sexsmith er jo min anden fortabte trillingebror (sammen med Lars Top)!
Det’ da vist første gang, jeg har kunnet li’ et springsteen nummer… sådan rigtigt 😉
Så Sexsmith for nogle år siden på Loppen… og udover at det var en rigtig fin koncert, så husker jeg mest en følelse af lige at have set en trist og ensom mand… Er ikke sikker på, at han er det… Han ser bare sådan ud?