Vi må huske at fortælle de der vokser op nu. Om da der var butikker som udelukkende solgte musik. Hvor folk flokkedes op mod weekend for at købe ny og gammel lyd med hjem. Den på billedet lå på gågaden i Viborg og var længe en kæmpesucces. Sound of Music blev dog siden opkøbt og lavet drastisk om til endnu en Stereo Studio-filial. Men tidligere, da jeg var kid, havde en by som nu Viborg faktisk hele fire regulære pladebutikker. Det var et frit og forholdsvis ustruktureret marked, så indimellem dukkede der overraskende ting op i nyhedskasserne. Som en hollandsk presning af Buzzcocks’ ‘What Do I Get’-single. Eller Sex Pistols’ ‘Anarchy In The UK’ i den sjældne EMI-version. Eller en billig amerikansk Sire-presning af Eternally Yours, australske The Saints’ heftige andet album. Eller The Clash’s London Calling på selveste udgivelsesdagen. Vildt! Nu er der kun de skrantende rester af den lokale Stereo-Studio tilbage. Snart vil den også være væk. Der var pladebutikker engang.
6 tanker om “Der fandtes pladebutikker”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Præcis den samme skæbne overgår boghandlerne i disse år. De pladeforretninger der vil overleve vil være entusiastbutikkerne – og dem er der ikke mange af.
Musik, litteratur og film er grundigt på vej ind i informationssamfundet. Jeg vil derfor passe på med at sammenligne med osteforretninger. Dels findes der ikke digital ost (nu spiser jeg ikke ost, så jeg kan selvfølgelig tage fejl her), dels er komplikationerne ved forsendelse af ost store.
Og ja, jeg savner da også pladeforretningerne. Det jeg savner mest er vel muligheden for overraskelser – dem er der ingen af på nettet, for her er alt tilgængeligt hele tiden – og så det vidende og entusiastiske butikspersonale. Men dette sidste er for længst blevet en saga blott.
Re: Smølle
Amazon og mange af de andre online butikker betaler jo ikke skat. Hvordan skal en lille selvstændig pladesmed i DK matche det?
Men problemet er så, at pladebutikkerne i modsætning til slagteren slet ikke er konkurrencedygtige på prisen — jeg vil stadig gerne have albummet på cd, men hvis det står mellem ét fra en butik til 150 og to fra nettet til hver £7.50, er valget jo ret let. Desværre for butikkerne.
Pointen var/er jo netop, at ‘der var engang’ (før internettet for alvor fik fat), hvor der var et (stort) marked for handel med vinyl & cd, således at selv mindre provinsbyer havde en eller flere butikker.
For at være lidt kynisk, så er Varde og opland nok for småt, fletch.
Når nu vinyler og CDer er blevet nichevarer, så bør det ikke undre, at det kræver et vist kundegrundlag at kunne (over)leve af at sælge dem. Når kunderne er flygtet til internettet, er det jo ikke nødvendigvis, fordi de hellere vil handle dér, men fordi det er dér, varen (downloads, streams etc.) er. Det virker altså kunstigt/overflødigt at gå ind i en fysisk butik for at købe en ikke-fysisk vare, n’est-ce pas?
Nu er Odense ingen metropol, men vi har da ‘Moby Disc’, som i dén grad har ansatte, som er entusiastiske og dedikerede.
Jeg er sikker på, at Aarhus og Kbh har noget tilsvarende, så det handler vel om at finde tilpas mange ligesindede –> = et marked for varen.
Ja, der var engang, hvor der fandtes små specialbutikker i selv den mindste provinsby. Den tid er historie nu! Og dét er sgu’ trist.. Nu køber ‘man’ ost, vin og cd’er i Bilka (eller køber og downloader i digitalt format). Husker når jeg som dreng var med min mor i ostebutik for at købe ost (!) – en hel butik som udelukkende handlede med ost.! Det var en oplevelse at komme der.! Personalet var så dedikerede til deres produkter, at de skar skiver af adskillige oste til smagsprøver. I dag skal der virkeligt noget ekstraordinært til, for at en specialbutik kan overleve.! I ‘min’ by Varde, har vi én slagter, men hvilken én! Og dér er det en oplevelse at komme.! Men samtidig er de konkurrencedygtige på prisen på de gænge varer, hvilket er nødvendigt, da butikken ligger klos op ad Kvickly og Føtex. Men man bliver inspireret, og mundvandet løber, så man ‘kommer til’ at købe lidt ekstra 🙂 Engang havde vi også pladebutikker, hvor man kunne komme ind og lytte til musik og få kyndig vejledning og inspiration. Idag er det top 20 cd’er i Kvickly eller Føtex. Og ja, jeg tilhører den gammeldags type der gerne vil have en produkt i hånden med cover og tekster og en jewelcase til at stå i samlingen. Nostalgisk.? Nej, jeg savner denne type butikker, og ville ønske for fremtidige generationer, at de også kunne gå i pladebutik og lede efter musik, lytte til musik og tale om musik. Det hele bliver sgu’ så fremmedgjort i dag.!