Her er en anmeldelse af det nye album Immunity med Jon Hopkins, et album jeg lytter en del til lige nu. Der er en pæn sandsynlighed for at jeg skriver mere om Immunity her senere.
Men egentlig vil jeg bare gøre opmærksom på http://theneedledrop.com, hvor den entusiastiske amerikaner Anthony Fantano skriver og taler om alle de albums inden for alle mulige genrer, han lytter til. Hvis I derude ikke har besøgt dette websted, er I gået glip af en god oplevelse.
“The worlds busiest mucisnerd” som han omtaler sig selv, er bestemt en nørd med masser af musikviden og han er skarp til at analysere sig igennem det ene nye album efter det andet. Og altid meget teknisk god viden og han virker reel og “upartisk”.
Men det er også hans problem. Han mangler den grundlæggende nerve omkring musikken, nemlig at udtrykke passion for den. For mig er musik først og fremmest det, der sætter mit liv i relief. Fællesskab, sansninger, stemninger, fortolkninger, drømme – indfriede som uforløste, ja alt det stof et liv er gjort af – de store følelser inklusive.. På det punkt halter han gevaldigt og er alt for analytisk i min bog.