New Order’s Bernard Sumner gæstede denne weekend The Killers under deres Lollapalooza-set, til et delt take på Joy Division-standarden ‘Shadowplay’. The Killers har efterhånden haft det nummer fast med live i en del år, noget overraskende udfra hvor tandløs deres version stadig fremstår….
6 tanker om “Lyden af Ian Curtis der vender sig i sin grav?”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jo, The Killers er godt nok tandløse. Jeg må dog krybe til korset og indrømme, at jeg egentlig godt kan lide deres første album.
Er det ikke bare sådan The Killers generelt lyder? – tandløse?
To the centre of the city where all roads meet, waiting for you,
To the depths of the ocean where all hopes sank, searching for you,
I was moving through the silence without motion, waiting for you,
In a room with a window in the corner I found truth.
In the shadowplay, acting out your own death, knowing no more,
As the assassins all grouped in four lines, dancing on the floor,
And with cold steel, odour on their bodies made a move to connect,
But I could only stare in disbelief as the crowds all left.
I did everything, everything I wanted to,
I let them use you for their own ends,
To the centre of the city in the night, waiting for you,
To the centre of the city in the night, waiting for you.
Nej, “Shadowplay” er da ganske klart ikke født som stadionrock. Det er endda en sang om at trække sig tilbage til et hjørne.
Jo, U2 og Simple Minds så sig tidligt blinde i mulighederne for verdensherredømme. Men i dette tilfælde er det vel ikke rigtigt. For Joy Division og nu deres ‘Shadowplay’ lyder oprindeligt (!) som alt andet end stadionrock. The Killers’ nærmest komiske hu-hu-kor her er en tragedie for den sang.
Ja, det er godt ikke rart at høre på. Det underlige er mange af de bands, der dengang omkring 1980 var på vej frem inden for punk/new wave/hvad vi nu kalder det, havde en lyd med potentiale til at blive til en værre gang stadionrock. (Simple Minds er skrækeksemplet.)