The National har her til aften postet ovenstående billede på Instagram. Det er taget under Californiens sol på Hollywood Forever Cemetery, en tidligere celebrity-kirkegård, der nu med biograf og det hele fungerer som en slags mindepark for de markante filmpersoner og andre kendte som ligger begravet der. I nat dansk tid spiller The National i denne usædvanlige park, der i nyere tid også har lagt afsvedent græs og høje palmer til shows med bands som Bon Iver og Flaming Lips. Der findes også en sang inspireret af stedet, nemlig Father John Misty’s meget fine ‘Hollywood Forever Cemetery Sings’. Det gør Hollywood Forever helt sikkert når The National sætter strøm til i nat…
PS – Hvem skulle have troet?! Både George Harrison og Johnny Ramone hviler på Hollywood Forever. Og Jayne Mansfield.
