29. november – det er datoen for den amerikanske Black Friday Record Store Day – udsender Nick Cave & The Bad Seeds livealbummet Live From KCRW, indspillet på den californske radiostation af samme navn 18. april i år. Hvordan det ca. lyder kan vi alle se på nært hold, når bandet og dets prædikantforsanger om et par weekender tager to aftener i Falkoner Teatret på Frederiksberg. Her er tracklisten på albummet:
01. Higgs Boson Blues
02. Far From Me
03. Stranger Than Kindness
04. The Mercy Seat
05. And No More Shall We Part
06. Wide Lovely Eyes
07. Mermaids
08. People Ain’t No Good
09. Into My Arms (limited vinyl only)
10. God Is In The House (limited vinyl only)
11. Push The Sky Away
12. Jack The Ripper
Skal det nævnes her, at Nick Cave i dette efterår har brudt et karrierelangt princip og udlicenseret en af sine sange til reklameverdenen? Cave har engang udtalt, han aldrig ville risikere den flade oplevelse for sine tilhængere, at skulle konfronteres med en af hans sange, de måske havde et konkret personligt forhold til, som underlægning til et håbløst salgsfremstød for whatever. Og nu – tjek den her – optræder ‘We Real Cool’ (fra årets Nick Cave & The Bad Seeds-mesterplade Push The Sky Away) så som musikalsk glasur i et fremstød for Jack & Jones fra Brande ved Herning…! Noget af en kovending, ja. Men er der grund til forargelse? Nej, egentlig ikke, synes jeg. For uanset hvad, så er Cave for tiden i bedre og skarpere form end han har været meget længe, så det er ikke doven udbrændthed dette træk signalerer. Snarere at musikbranchens udøvere er presset i knæ af et styrtdykkende pladesalg og streamingtjenesternes ubetydelige kompensationer. Der må tænkes nye måder at klare sig økonomisk og betale husleje på for mange professionelle musikudøvere, store som små. Og dét er ikke sell-out eller grådighed; det er et spørgsmål om overlevelse.
😉
Cave har vel en veritabel række PBS-aftaler om underholdsbidrag stående på sin netbank. Men stadig … Jack & Jones. Det føles bare forkert. Mest fordi det rangerer ved siden af Jensen’s Bøfhus her, og ja, den apostrof skal være der.
1888 Hvor bor du? Er gerne skraldemand for dag.. 🙂
1888, det fortryder du. Løb ned og hent det hele op igen, inden regnen eller rotterne tager for sig!
Whatever, her er hele den omfattende Cave samling, NM i originale UK tryk, sat ned til storskraldet…
1888, vi kender vel ikke Cave’s privatøkonomi? Måske sidder han i gæld til over begge ører, måske har han a la Leonard Cohen haft en alt for kreativ økonomisk rådgiver? Vi ved det ikke, men kan konstatere, dette for ham så usædvanlige træk er sært sammenfaldende med pladesalgets absolutte nær-død.
For en ung fattig musiker, uden udsigt til at tjene alverden på fysisk salg eller streaming, kan jeg forstå nødvendigheden af rsalg til reklamer. Men gamle rotter som Cave og Dylan, Bowie, Stones etc har jo tjent/tjener millioner på salg af store bagkataloger/boksset, koncerter, merchandise etc. At en velklædt herre som Cave, i skræddersyende suits, sælger ud til storcenter crap som Jack & Jones gør kun ondt værre….
“…and Nick, we’re gonna bring in
The King of Cool himself to act
and dance”
Nick:”You want me to act and dance?!?”
” No not you Nick, the other King of Cool,
Mr. Christopher Walken”
Jeg kan sagtens forstå musikere, som sælger deres musik til reklamer. Om det ødelægger min oplevelse af musikken handler meget om troværdigheden bevares, og jeg synes faktisk, at stemningen i reklamen er meget Cavesk, og jeg synes også, at Sort Sols medvirken i Ceres-reklamen (nægter at vedkende mig Unibrew-betegnelsen) er fanget ind på en langt bedre måde end i Sonofondagene. Der ville heller ikke gå nogen skår af mit forhold til LS, hvis Copenhagen Dreaming var med i en reklame for KBH Lufthavne, mens jeg nok ville have det lidt sværere med En Nat Bliver Det Sommer i en Gori-reklame…