I recall that you were there, golden smile and shining hair…

Green-R.E.M.

I dag for 25 år siden udsendte R.E.M. flagskibet Green. Efter sprudlende vitale Life’s Rich Pageant (1986) blev jeg selv ramt af en vis skuffelse omkring den langt mere harske og tværgående musikalske side af efterfølgende Document (1987), og med Green sat som første R.E.M.-udgivelse på Warner Brothers, var der en vis nervøsitet omkring, hvordan skiftet fra independent til major label ville løbe af. For den slags har før og siden fucket bands’ kreativitet og intuition op. Men Green kom i sit nu klassiske orange cover og blev bredt modtaget som en af det års helt centrale plader. R.E.M. var vokset som band, og turde her spille en langt mere direkte som enkel musik end tidligere. Sangene fangede både det politisk vendte – som i  elegant svungne ‘World Leader Pretend’ og U2-wannabe-stadionrockeren ‘Orange Crush’ – samt det langt mere Stipe-personligt reflekterende, måske eksemplificeret bedst i den mandolin-underspillede intim-perle ‘You Are The Everything’. Men der var mange andre lyspunkter udover. I de senere år af R.E.M.’s karriere kunne man som lytter desværre nemt glemme, hvor selvfølgeligt ubesværet fremragende sange kom til bandet i de kreativt gyldne år. Dem indtager Green en central beliggenhed i. Hør den i dag!

4 tanker om “I recall that you were there, golden smile and shining hair…”

  1. Ligefrem superflot? Den farveblinde elev på produktionsskolen ser ud til gøre som han/hun plejer.

  2. Du har ret, Pastor, omkring mange af REM-coverne, som ofte er rodebutikker, men lige præcis dette er da både enkelt, ikonisk og……ja, superflot! 😉

  3. Og det holder også standarden for kedeligt udseende albumforsider, en disciplin som R.E.M. af en eller anden grund altid har mestret.

  4. Det er et fantastisk album. Har lige hentet det fra hylden og det skal nydes igen og igen.. Det er altid det album jeg først vender tilbage til når R.E.M. har været borte fra anlægget et stykke tid.

Skriv et svar