Eusebio stillede op for Stoke City i Gordan Banks’ testamonial på Victoria Ground, 1973.
Al engelsk pressefokus lige nu synes at falde på David Moyes’ Mancehster United, der er begyndt 2014 med tre nederlag. Og opsigstvækkende er det da også at se et engelsk mesterhold, uden spillermæssige ændringer fra sidste sæson, dykke så voldsomt i form. Om noget fortæller det vel hvor mægtig en kraft og indvirkning ex-manager Alex Ferguson har haft på den trup, der spiller for spiller længe ikke har lignet det helt store, men som alligevel under ham sidste sæson formåede, at sætte samtlige konkurrenter eftertrykkeligt til dørs. Ferguson kommer stadigvæk til hver eneste kamp, som var han nærmest betalt for dig, og Moyes må efterhånden hade synet af sin forgænger, med hvem han hele tiden sammenlignes ufordelagtigt. Rådvildheden har ialfald sat ind under de pinefulde pressekonferencer, hvor han gang på gang klynger sig til ordet ‘transition’ som forklaring på, hvorfor intet fungerer som det skal. Så velkommen i klubben da, Moysee – Liverpool har været i transition de seneste 23 år. Det er ikke en tilstand der forsvinder, bare fordi man giver den et navn. Du får brug for mere end det, hvis storheden skal vindes tilbage.
Efter to forventede sejre over henholdsvis Hull City og Oldham, står 2014’s første ubehagelige LFC-forhindring i den sene eftermiddagskamp søndag, hvor Stoke City’s Brittania Stadium, en bane Liverpool ofte har oplevet i gevaldig modvind, besøges. Under Tony Pulis spillede Stoke dér noget af det fejeste og voldeligste spil af alle i Premier League. Mark Hughes har nu taget over og vil efter sigende gerne spille bold istedet, hvilket bør være til modstandernes fordel. Alligevel er Britannia Stadium stadig ret uindtageligt for udehold på besøg. Således er kun én ud af de ti hidtidige PL-hjemmekampe i blevet tabt, og Jose Mourinho’s Chelsea er blandt de som er blevet sendt hjem med nederlag. Læg dertil en for smal LFC-trup med for mange skader og optimismen kan hurtigt svinde. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Manchester United-Swansea City, lørdag, kl. 18.30, 3+/downthelocal
Stoke City-Liverpool, søndag, kl. 17.10, /downthelocal

Eusebio i en Stoketrøje – den havde jeg aldrig set komme 🙂