Ryk tilbage til start


Nej, det blev ikke nogen god dag for Sissoko. Skiftet ud med Old Trafford’s hvide kridt over hele hovedet, et øjeblik før Rio Ferdinand’s sidsteminuts-mål mod hans hold – av, av, av! Det måske mest sande jeg nogensinde har hørt om fodbold er, at for hver glæde gives der mindst fem skuffelser. En af dem kom bragende i går.

18 tanker om “Ryk tilbage til start”

  1. Jens K og Rozzer – enig hele vejen.
    Og Jens, som jeg også siger: Skal ikke gøre mig klog hvem der begyndte. 🙂
    Det kan meget vel være Neville selv, der fra starten har luftet sin antipati. Han har altid gjort det klar hvor han stod i forhold til de biltyve.. ups … Liverpool tilhængerne.

  2. Btw, her lidt sjovt banter til dagen derpå:

    Q: Why can’t you get a cup of tea at Old Trafford?
    A: All the mugs are on the field and all the cups are at Anfield

  3. Fowler blev hyldede af alle LFC supportere da han i sidste weekends Manchester derby, efter at have banket sømmet i kisten, stak 5 fingre i vejret (for venligt at minde de medrejsende fra Stradford End, om hvor mange Europa Cup triumfer, hans tidligere hold fra Anfield Road havde vundet), så med det i mente har jeg ingen søvnløse nætter og over det Erol Flynn…sorry.. Gary N gjorde. Men at spurte en halv banelængde for at juble foran de medrejsende Kopites istede for at juble med sine teammates, er måske en kendelse overdrevent og ikke rigt på begavelse. Erol Flynn..ups… Gary N har en længerevarrig sag kørende med Liverpool supportere, ligesom Robbie Fowler også har haft sine retssager med folkene fra Stradford End. Men ganske befrigende at se folk man kan regne med hvad angår klubtilhørelse

  4. Gary N hader os, akkurat som vi hader ham… End of story, jeg kan ikke blive så forarget. Det skulle ligge mig uendeligt fjernt at forsvare ham, men det er nu meget befriende med lidt ægte passion til en afveksling. Vi ville elske at se Carra gøre det samme overfor Man USA fans på Anfield.
    Jeg gider dog ikke høre det sludder om, at det er OK, fordi man har for vane at råbe uartige ting efter ham – det kunne lige så vel være disse tilsvininger, der netop retfærdiggøres af hans opførsel gennem årene.

  5. Gary N. er FANtastisk 🙂 – som Lai ville have skrevet det.
    Hvis de må råbe efter ham, må han vel også råbe lidt tilbage? Kønt er det ikke, det er sikkert. Men ægte – det er det.
    Der har alle dage været et had-had forhold mellem ham og Liverpools fans.
    Se fx. også: http://www.oxfordstudent.com/tt2003wk7/Sport/vent_that_spleen

    Skal ikke kunne sige hvem der startede. Måske er det fordi de har for vane at råbe grimme ting om ham og hans familie. Måske er det bare fordi Gary er en 100p Manchester dreng.

    (Et stykke ubrugeligt, men måske pudsigt trivia: Neville brødrenes far hedder Neville Neville 🙂

  6. Og jeg der troede, at man som anfører skulle være det gode eksempel for de unge spillere og tilhængerne. Jeg må vist revurdere min opfattelse!

  7. Jeg vil beskrive mig selv som ret upartisk i.f.t. gårsdagens kamp. Mit hjerte er hvidt og blåt og tilhører en klub i London (og Århus). Liverpool burde i hvert fald i anden halvleg have afgjort det til egen fordel. I første halvleg viste de alt for lidt initiativ og en Man. Utd. havde ikke været ufortjent. I anden halvleg var gejsten og gnisten straks en anden og Liverpool burde have sat et par kasser ind på kontoen. Men de sidste ti minutter var rent sløseri, og det er da vist lærersætning for alle Premier League forsvar “Man lader ikke Ferdinand” stå udækket. Faktisk virkede det på mig mere som om at LFC ikke ville vinde end at det var fordi de ikke kunne. Så selvom Man. Utd. hjertens gerne måtte have tabt, synes jeg kun, at LFC kan takke sig selv for at det ikke skete…

  8. Det var nu også mest Rafa jeg mente begik en fejl ved sin sene udskiftning af Sissoko. Mon ikke Kromkamp kommer over det – selv om hans position vist er og bliver reservens; som højre back har Finnan i hvert fald spillet sin klart bedste sæson.
    Jeg er 100% enig i betragtningerne om, at det er i angrebet at Liverpool er svgest stillet for tiden – Cissé er en skandale. Sælg ham til Marseille eller en anden fransk klub og køb en kvalitetsspiller i stedet for. Sinama bliver helle aldrig løsningen, mens jeg har mere fidus til Crouch og Morientes – men de to er som typer for ens til at de sammen kan blive en verdensklasseduo.
    Der skal simpelthen købes ind – vi får nok ikke Henry, Zlatan eller Eto’o, men så kunne jeg ønske mig en spiller som Miroslav Klose eller den unge Podolski. Vi får se…

  9. Ja, det er lidt surt, men Liverpool er jo ikke de første der har fået smæk i overtiden af Manchester United. Kan huske et tysk hold der var foran 1-0 engang da uret stod på 90 minutter.

  10. Puha, sikke en dukkert. Det tammeste United hold i 10 år, og i store dele af 2 halvleg bliver de uhørt presset af Liverpool på selveste The Glazerdome. Men som Jens ganske rigtigt påpeger så er vores alt-overskyggende problem, vores ganske middelmådige angrebsstyrke.Cissé med en attitude, der på ingen måde signalerer LFChjerte, Morientes der så gerne vil, men ikke kan, Crouch der åbenbart kun kan i stimer. Alonso, Kewell og Momo spillede alle ganske fortræffeligt. Stevie G, var uhørt usynligt igår. Forsvareret havde jo generelt RVN og Rooney under Men som skrevet så varer en kamp 90+ og det burde vi om nogen vide.

  11. Hvor var det stort at det var United der satte en stopper for den stime!
    Og hold da kæft, hvor burde Liverpool have kørt den sekunda-midtbane hårdt og brutalt over i første halvleg, istedet for at give dem tid og ro til at tro på et resultat ingen vidst have regnet med da man så holdopstillingerne.

  12. Jeg synes det er hårdt at laste den nye hollænder for den scoring. Det er vel snarere Rafa, som vælger at skifte en Premier League-uprøvet mand ind i en så ekstrem opskruet slutfase, man kan bebrejde.

    Samt selvfølgelig L’pool’s angrebsstyrke, som denne dag afslørede hvor det er på banen nye indkøb synes mest påkrævet. Crouch var simpelthen for langsom, Cissé helt ude af kampen, Morientes så vi ikke og Sinama Pongolle fremstod som ofte før i store kampe alt for fluevægtsagtig. Tænk hvad Liverpool kunne have taget bort med, hvis vi bare havde haft én topklasse-forward a la Henry, Rooney, Van Nistelrooy, Gudjohnsen, ja selv Michael Owen. Suk!

    Liverpool synes at have målmanden, forsvaret og den midtbane der skal til for at kunne gå hele vejen. Men oppe foran er niveauet simpelthen bare ikke højt nok.

  13. Og indskiftede Kromkamp sejlede rundt ved det hjørnespark der gav mål – uden at dække op. Jeg tror at Liverpool havde fået et velfortjent uafgjort resultat, hvis Rafa havde beholdt Sissoko på banen til sidst.

Skriv et svar