We all shine on

Instant Karma

Når det bliver den 8. december, bliver jeg altid mindet om den tragiske dag tilbage i 1980, hvor John Lennon blev myrdet. Jeg gik i 2. G og den dag talte vi stort set ikke om andet. Også i dagene og ugerne der fulgte, vendte mange af os spontant tilbage til at tale om mordet.

Lennon har alene og sammen med The Beatles lavet så mange vigtige sange og fremført dem så overbevisende, at ingen nok så velovervejet liste vil kunne yde mandens værk fuld retfærdighed. Det er underligt at tænke på at jeg i dag er næsten 11 år ældre end han nogensinde nåede at blive.

Her er en Wordle-illustration af “Instant Karma!”, en af Lennons mange fritstående singler (med George Harrison på guitar). Sangen blev indspillet, mixet og udgivet i løbet af kun 10 dage i februar 1970, endnu inden The Beatles var blevet formelt opløst.

Skriv et svar