2 tanker om “Idolplakat”

1. Robert Smith har tidligere talt om sit vilde druglife – sammen med Steve Severin – i årene efter Pornography, hvor The Cure’s vel dårligste plade ever The Top også blev til.

   Disintegration og Bloodflowers er absolut fine plader, jo, men i min bog ikke i nærheden af hvad kom før Pornography-pausen. Som om der kom et lag fernis mellem Smith/The Cure og hans/deres eget udtryk efter den. Fine plader, men langt mere fornemme stiløvelser, end den nøgne fortabelse det tidlige The Cure’s album 2,3 og 4 bød på.

   Live-tingen er kun tilgængelig på CD, ja. Om der er nye tilhængere der vil købe den, skal jeg ikke kunne sige. Men CD’en som sådan er decideret ved at dø, så det er for at give det medie et lille skub ud over disken, at inkludere den der. For desværre begynder kun få af de flygtende CD-købere at investere i vinyl.

   PS – Angående drug-temaet, var jeg backstage på Orange i 1982 da Smith kom ned fra scenen efter sit set med The Banshees, storgrædende (!) og med læbestift tværet ud over hele hovedet. Det gjorde ondt at se sin helt i den forfatning.

2. Strammer du den ikke lidt Jens?

   Jeg ved ikke præcis, hvornår billedet er taget – men jeg ved da, at eksempelvis Disintegration albummet er mere end hæderligt og endvidere blev efterfulgt af bl.a. Bloodflowers.

   Begge album helt sikkert efter fotoets oprindelse og iført “tøse-udsmykning”. Mht. stoffer er det vel primært gætteri?

   Off topic: Er det korrekt forstået, at bonus live koncerten på den kommende opsamling ikke er tilgængelig på vinyl?

   Jeg tænker at det netop er det der, hvor der vil være et reelt marked!

   Eller kalkuleres der primært med, at der kommer nye fans til med udgivelsen? Det er jo fair enough, men jeg havde da håbet…