New Orders anatomi

new-order-2015-1434994433-homepage-promo-0

Blev mindet om igen i nat, at en sangs infrastruktur er mere end en ligegyldig detalje. Havde undret mig en uges tid over, hvorfor New Order’s ‘Restless’, der hurtigt blev afskrevet her på siden da den kom på single i forsommeren, pludselig lød så anderledes veloplagt som åbningsnummer på det netop udsendte comeback-album Music Complete. I nat hørte jeg så singlen for første gang siden dengang, og det stod klart at der faktisk er tale om to meget forskellige numre. Mon ikke Mute Records har været inde og bede om en kortere singleversion til airplay på radio? Det har de ialfald fået, for albumtrackets 5:28 er blevet cuttet med godt et minut. Dermed har man fået en længde der måske passer til radioens flygtige musikformat, men samtidig har man fucket godt og grundigt med den opbygning og forløsning, der balancerer optimalt godt på albumversionen. Tjek lige de to’s så forskellige opbygning her:

‘Restless’-albumversion:

Intro
Vers høj vox
Vers dyb vox
Bro
Vers høj vox
Bro
Chorus høj bass
Chorus dyb bass
Vers inst gtr-tema
Vers høj vox
Vers dyb vox
Chorus inst strings høj bass
Chorus høj bass
Chorus dyb bas
C-stykke inst
C-stykke sang
Chorus høj bass
Chorus dyb bass
Chorus inst gtr-tema 1 høj bass
Chorus inst gtr-tema 2 høj bass
Chorus inst gtr-tema 3 høj bass > fade

‘Restless’-singleversion:

Intro
Vers høj vox
Vers dyb vox
Bro
Chorus høj bass
Chorus dyb bass
Vers inst gtr-tema
Vers høj vox
Bro
Chorus inst strings høj bass
Chorus høj bass
Chorus dyb bas
C-stykke inst
Chorus høj bass
Chorus dyb bass
Chorus inst gtr-tema 1 høj bass
Chorus inst gtr-tema 3 høj bass > fade

Den korte ‘Restless’ er altså nok mere tidsoptimal til radio, men taber sin oprindelige styrke på gulvet – og hvor synd er det ikke, nu det var den version vi skulle høre først! – hvorimod originalen bygger anderledes spændstigt op og forløser de helt dramaturgisk rigtige steder. Noget lignende er oplevet med Depeche Mode, hvis singleversion af ‘Enjoy The Silence’ er en glimrende popsang, men intet at sammenligne med det fremragende Hands And Feet-mix, der kan noget helt andet stort og DM-spirituelt. Moralen må vel være, if it ain’t broke don’t fix it. Radio har ikke altid ret. Her den ‘rigtige’ version af ‘Enjoy The Silence’, der varer på den gode side af syv minutter…

En tanke om “New Orders anatomi”

  1. For at sige det kort: Det er i det hele taget et fremragende album.

    Og sådan er det 😉

Skriv et svar