Der er så mange der gerne vil være Bob Dylan

Eller sagt på en anden måde, der er mange artister i Danmark, Sverige og Norge, som lægger deres lyd, akkorder og måder at skrive sange på i den tradition Dylan for efterhånden mange år siden selvstændigt grundlagde i rocknroll. En af de bedre/mere personlige af slagsen på den svenske scene er den derovre meget populære Lars Winnerbäck, der trods en yderst traditionel tilgang formår det personlige udtryk og en egen nordisk tone i en musik, vi egentlig har hørt så mange gange før, den ikke bør kunne røre os længere. Men det fornår Winnerbäck alligevel når han er som bedst. Hør hans vemodigt tungsindige længsel sive ud af denne sang, titelnummeret på hans nye album, Granit Och Morän, der udkommer i dag…

Skriv et svar