Rød front!

Love Shop var under opsejling i Vejle lørdag aften, så jeg måtte holde mig orienteret om slagets gang i Leicester via en strøm af frustrerede sms’er, der trods kampens lykkelige udgang igen signalerede Liverpool’s manglende evne til at kunne dræbe en kamp. Klopp’s kaosbold og letlevende forsvar har – som Jamie Carragher sagde det på engelsk TV i aftes – gjort LFC til et hold alle gerne ser for underholdningens skyld, bare lige undtaget de, der rent faktisk er Liverpool og som følelsesmæssigt er brugt op af den evige rollercoaster-dramaturgi, klubbens kampe som oftest følger. I LFC-baglandet er der således næppe noget større ønske lige nu, end at kunne vinde helt almindelige fodboldkampe 1-0 eller 2-0, helt uden livsforkortende dramatik. Hvilket bringer os til Moskva, Rusland i aften, hvor 2. runde af Champions League byder på mesterholdet Spartak Moskva, en klub pt. placeret midt i den russiske liga. Spartak burde ikke være en uoverkommelig svær opgave, men efter seneste CL-fuck up mod Sevilla skal der meget gerne fuld gevinst med hjem til Vesteuropa. Så venter en sikker sejr i den kølige Moskva-aften?! Nix, det bliver formodentlig buisness-as-usual nervepirrende.

Spartak Moskva – Liverpool, tirsdag kl. 20.45, 3+/downthelocal

4 tanker om “Rød front!”

  1. Vi var med i Vejle og oplevede en magisk aften.

    Skøjteløb/istid var/er efter min mening fremragende og gav samtidigt et velfortjent spotlight på Mikkel.

  2. Jeg så koncerten i Aarhus havn og den var aldeles glimrende.

    Det var med en noget overraskende start. De lagde ud med “Alle går og fryser” fra “Billeder af verden” pladen og derefter “Stalingrad”. Førstnævnte har jeg aldrig hørt live før og sidstnævnte kun hørt ved min allerførste LS koncert i 1995. Derudover var sætlisten meget hen ad forventet, men alligevel med nogle overraskende placeringer af nogle af numrene.

    Bandet spillede som altid fremragende og der var fin stemning i salen.

  3. Det var givende og interessant, synes vi ialfald selv. Ret anderledes koncerter end i foråret. En meget anden dramaturgi. Men det er jo den slags jer der går til koncerterne bedre selv kan bedømme/diskutere, og da engang gjorde anderledes aktivt under kommentarer.

  4. men hey! hvordan gik det i Vejle? Og Kolding og Århus. Hvilken type koncerter – samme som i foråret? Det er dog trods alt for LS og ikke LFC vi tjekker siden her tidligt og sent …

Skriv et svar