En af hjørnestenene i The Smiths’ mægtige sangkatalog er ifølge denne side ‘Paint A Vulgar Picture’ fra afskedsalbummet Strangeways, Here We Come (1987). En svimlende historie om idolisering, fortabelse og musikbranchens benhårde ophugning af sine egne stjerner, ja, og Morrissey skulle da om nogen selv blive genstand for sine egne “…Re-issue! Re-package! Re-package!…“-sangord senere hen. ‘Paint A Vulgar Picture’ har ikke noget omkvæd, men rejser afsted på en steady, gentaget Johnny Marr-akkordrundgang, der undervejs transponeres frem og tilbage mellem grundtonerne D og H. Så hvad giver den release, den følelse af forløsning, et omkvæd normalt bibringer den klassiske The Smiths-sang? Jamen, det gør Johnny Marr’s knitrende guitarsolo, der skydes afsted på 2:38. Og intet hjælper den mere på vej mod stjernehimlen end de fantastiske håndklap, der først lægger sig sammen med lilletromme, siden alene, så med lilletromme igen. Tilsidst i sangen dukker håndklap atter op, men da slet ikke med samme tilsigtede triumferende effekt som under Marr-soloen. Hilmer forklarede iøvrigt dengang sologuitarens sprøde lyd med, at Marr har plugget sin guitar direkte ind i pulten, altså uden forstærker. Men det er et helt andet fokus. Nyd lige de håndklap her…