It’s a wide open road…

Danmarks VM-dyst mod Australien torsdag giver os grund til at dykke ned i noget musik derovre fra. Her nummer 23 på rettighedsorganisationen APRA’s – ja, det er så Australiens svar på KODA – officielle top-30 liste over bedste australske sange nogensinde, Perth-bandet The Triffids’ 1986-gennembrudssang ‘Wide Open Road’. Med gennembrud menes her mest opmærksomhed, for Triffids-sangskriver David McComb’s dramatisk ladede widescreen-musik faldt aldrig i den helt brede smag. The Triffids havde i slut-80’erne et solidt navn på den alternative scene i Europa, men det var så vist også det. Som den slags desværre ofte går, sled bandet sig op gennem endeløse turnéer uden mærkbare resultater at høste derfor. At den lysende sangskriver og yderst karismatiske frontfigur David McComb så endda endte i stofmisbrug og en tragisk tidlig død gør ikke noget mindre hovedrystende. Den anderledes store musikalske vinder blandt de seks Triffids-medlemmer må siges at være deres engelske bassist Martyn P. Casey, der siden opløsningen i 1989 har været fast medlem af Nick Cave & The Bad Seeds…

– I started the song at Julian Wu’s house in Melbourne. Ah, the end of a beautiful era One morning I sat bolt upright in bed and virtually all the lyrics appeared instantly. I just tried to keep it as blunt and direct as possible, even if the results made myself or the listener squirm. I finished the music at a sound-check somewhere in Europe. Like the rest of the Born Sandy Devotional album, it seemed to naturally evoke a particular landscape, namely the stretch of highway in between Caiguna and Norseman, where the Triffids’ Hi-Ace monotonously came to grief with kangaroos.

David McComb, The Triffids

6 tanker om “It’s a wide open road…”

  1. Nej, det er da helt vanvittigt, The Church slet ikke er repræsenteret.

    Ny plade? Det må der lige tjekkes op på.

  2. Aahhhhh, den stemme. Vederkvægende, super sprød version. De gør den til deres egen, man kan høre den igen og igen. (Jeg siger ikke den er bedre end originalen, men jeg mener det).

    Gnæk, gnæk en liste…
    Okay, den er lavet i 2001 af ”100 music personalities”, hvilket vel i princippet kan være alt fra radioværter til Fona-ekspedienter? Fair nok.
    Jeg synes Steve Kilbey (The Church) har skrevet rigtig mange gode sange. Jeg synes det er helt galt, de ikke er med på listen. Deres vel største hit, ”Under The Milky Way”, spillede Radio Uptown i heavy rotation i slut-80’erne, da den kom. Og jeg kan se nu, at den er blevet coveret en del gange af bl.a. Sia, The Killers og Grant Lee Philips
    https://www.youtube.com/watch?v=C_Z48dHFYLc
    Bandet blev inkluderet i den australske ARIA ”Hall of Fame” i 2010.
    Jeg vil gerne sende en varm tak til Australien!
    (Så kan vi godt banke dem på torsdag) 😀

  3. Man kan også altid høre The Church. De er det bedste australske band, jeg kender. (Nå ja, så er der jo også ham Nick Cave, det er rigtigt. Og Kylie…)

    Hr. Jens, har du måske et link til listen med de 30 numre ^^, som sangskriverorganisationen synes er Australiens bedste? Det kunne være lidt spændende at se.

    Hvad har man ellers med Australien? Da jeg var barn havde jeg Kangaroos kondisko. Det er sådan noget børn godt kan lide, kænguruer. De er søde og putter ungerne i lommen og kan springe 8 meter, det er sjovt. Når man så ser dem oppe i Zoo i dag, synes jeg de er lidt uhyggelige.

  4. Dejligt nummer,, passer godt til en road trip med bilen, og minder lidt om Hunters & Collectors, som vist også er fra omtrent samme periode:-)

Skriv et svar