Introducing…Avantgardet!

En ung svensker rejser til England, bliver stofmisbruger, er ved at dø af det, vender hjem til Sverige, starter et indieband og bliver clean, skriver sange om sine drugeskapader, bliver hurtigt sammenlignet med The Libertines, spiller intense, kaotiske liveshows, hyldes snart som noget af det bedste og mest meningsfulde svensksprogede rockmusik længe. Det er meget kort fortalt historien om Rasmus Arvidsson fra Kalmar og hans band Avantgardet, der netop har udsendt tredje album, Alla Kännar Apen. Her en sang fra den nye udgivelse, hvor man ofte sidder med tanken, om den unge outsider-Håkan Hellström muligvis endelig har fået sin værdige arvtager i hjertevindende taberrock…

En tanke om “Introducing…Avantgardet!”

  1. Jeg har i noget tid holdt øje med dette band, og har i Lund overværet en koncert med dem. Der er et ganske kaotisk scene-pufferi og musikken er skramlet. De har i den grad en fest på scenen. De spiller og synger egentlig ikke særlig godt – men det hele virker på forunderlig vis meget overbevisende alligevel – særligt live. Anbefales!

Skriv et svar