Øl og kommunikation

ipa

I dag var jeg i hovedstaden. Ikke ret langt fra Jens’s bopæl findes en udmærket butik, hvor de bl.a. sælger øl og i dag havde smagsprøver på den nye økologiske IPA fra Rise Bryggeri på Ærø. Indehaveren af butikken fortalte begejstret om bryggeriet, der har en engelsk uddannet brygger og om IPA’en, der kun anvender humle til konservering. Jeg tog en slurk af den velsmagende øl og sagde:
– Den er jo slet ikke dårlig.
– Det ville da heller ikke være godt, hvis den var, svarede indehaveren, noget forbløffet.

(Bagefter gik jeg ind til Soundstation, hvor de havde 40% på det meste, et stort udvalg af Camper Van Beethovens udgivelser, og jeg købte – ingen verdens ting.

6 tanker om “Øl og kommunikation”

  1. Første gang jeg smagte øl derfra var deres pilsner, jeg nåede kun halvvejs igennem den før jeg hældte såvel den, som den der stadig stod uåbnet i køleskabet ud i kloakken. For nylig smagte jeg så deres stout, der både var sur og flad. Nu tror jeg bare jeg holder op med at købe øl derfra.

  2. Jeg har aldrig interesseret mig så meget for den kryptonazistiske forening Landbrugernes Sammenslutning, der huserede op til 2. verdenskrig.

Skriv et svar