CAS spiller Radiohead

Faldt for længe siden for de første singler med Texas-bandet Cigarettes After Sex. Specielt den med den så bemærkelsesværdigt smukke coverversion af REO Speedwagon’s AOR-ballade ‘Keep On Loving You’ stod som ret speciel og sært lykkebringende. Så kom debutalbummet og med dets ti formel-identiske numre pludselig noget sært stivnet one-trick pony over bandet, de helt ens produktions-løsninger og deres langsomt blødende valium-trip, man tilsidst godt kunne føle som en spændetrøje. Et andet album fulgte to år efter med mere af det samme, siden, de seneste fire år, kun tre sporadiske singler. Men nu i december har Cigarettes After Sex udsendt en version af Radiohead’s Kid A-nummer ‘Motion Picture Soundtrack’. Hørte den nye single helt uforberedt, måske derfor jeg uden noget rationelt forsvar faldt lidt for den. Synes det her kan noget, klæder ialfald bandet at spille covers og gøre dem til sine egne…

En tanke om “CAS spiller Radiohead”

  1. Jeg er stadig ikke specielt begejstret for deres sangerinde. Den rigtige Lana Del Rey er næsten bedre.

Skriv et svar