På denne blog har vi talt vældig meget om Wilco. Men Jeff Tweedy (og John Stirratt) fra Wilco har en fortid i den legendariske alt-country-gruppe Uncle Tupelo, hvor Tweedy skrev så godt som alle sangene sammen med Jay Farrar. Da Uncle Tupelo gik i opløsning i 1994, dannede Jay Farrar og trommeslager Mike Heidorn Son Volt, mens de øvrige medlemmer af Uncle Tupelo dannede Wilco.

Hvor Jeff Tweedy er personlig og søgende i sine tekster, er Jay Farrar ofte direkte samfundskritisk og af og til noget så uamerikansk som socialistisk orienteret. Hvor Wilco efterhånden har fjernet sig ganske meget fra udgangspunktet og en overgang flirtede med post-rock, har Son Volt været mere tro mod sit udgangspunkt i countryrocken. Hvor Tweedy har en ret “nutidig” sangstemme, er Farrars vokal en mere klassisk, country-egnet drawl.

Farrar & Co. lavede et fremragende debutalbum, Trace, og herefter gik det lidt op og ned. Jay Farrars soloalbum Sebastopol havde sine øjeblikke, men i 2005 blev Son Volt genoplivet og efter lidt eksperimenteren med lyden nu kommer så American Central Dust, hvor vi er tilbage ved den solide countryrock med ganske megen pedal steel, fiol, akustisk guitar og sange, der passer til. Resultatet er et i mangt og meget vellykket album, der er traditionel countryrock på en god måde.

Men også Uncle Tupelos fire albums er værd at lytte til; især de to sidste, March 16-20, 1992 og svanesangen Anodyne er fuldt på højde på hvad der kom efter fra Son Volt og Wilco.