Set fra København klædte det begivenhederne i Stockholm med søndagens tilføjelse af V&A-åbner ‘Sundance Kid’ hen mod slutningen i settet. Mandag er hviledag i Kentland, men fra tirsdag spilles der videre, tre aftener musik non stop mod endelig slut. Lad os endelig høre her under kommentarer, skulle nogen have lyst til at dele personlige indtryk eller beretninger fra genkomsten…
Stærk vidneberetning – mange tak, pter k!
Så blev det søndag i Stockholm forstaden Johanneshov….og i et stadion ved navn “3 Arena” som lagde rum til den tredje af de først offentliggjorte kent (for en stund) genkomstkoncerter….som blev til yderligere tre….men SÅ er det slut, igen!?
Og hvordan var det mon så?
Der var øjeblikke af særegen skønhed.
Numre der kunne have været andre fra det vægtige bagkatalog, men der skal jo vælges!
Tidspunkter hvor der, for at citere en særdeles kær ven, (du ved hvem du er!) gik en smule Melodi Grand Prix…eller Melodifestivalen som det hedder på disse kanter, i den…alene det at skulle skifte klæder efter en time..og vende retur med pallietter…!
Og et af mine absolut yndlingsnumre “Stoppa Mig Juni (Lilla Ego)” var på setlisten, men iført et beat det aldrig har fortjent som følgeskab!
….den lange rejse, for mit vedkommende, mod endnu et farvel fra kent, synes dog overvejende forløst, om ikke fuldendt, så en aften hvor tilfredsheden, øjeblikkende med kuldegysninger, den gode af slagsen, ja – jeg indrømmer, endda øjne der antog fugt (!) var hele opstanden værd. Glæden over at høre de stærke, stærke sange endnu en (sidste) gang…..
En fontæne af konfetti afsluttede søndagen iklædt den vanlige udgangsbøn…
…..”Men älskling vi ska alla en gång dö
Ja, vi ska alla en gång dö
Ja, vi ska alla en gång dö”
Således, alligevel opløftet!
P.S. Ja – cool med “Sundance Kid”