Et helt nyt udspil fra Toulouse-bandet Bruit. Måske man (for konservativt) savner en sanger, der kan dirigere den formidable lyd-arkitektoniske trafik et sted hen og derved tage stikket logisk hjem, men det skal være en mindre indvending, for musikken her står i sin stemning og tone forbløffende ren. The Age of Ephemerality – flygtighedens tidsalder – er titlen på det nye Bruit-album…
Har hørt dem her tidligere, hvor de også uventet gjorde stort indtryk. Men du har ret, slet ikke en genre jeg er hjemvant i eller ved meget om. Derfor kun dejligt at blive positivt overrasket.
Det er interessant! Dem kendte jeg ikke. Jeg troede egentlig ikke, du kunne lide den slags – men du har engang rost Gojira.