Nej, isdronningen fra The Banshees smilede sjældent, hverken i bandets mørktonede musik eller på billeder. Der var i det hele taget en konsekvent alvor over bandets tilgang, mange her i det undskyldende smils hjemland nok ville kalde selvhøjtidelig. Men fra den genredannende post-punk på debutalbummet og afsted i en blomstrende udvikling fremover var der netop intet at undskylde. Pladerne holdt som oftest en klasse, hvor den stålsatte alvor blot var et afsæt til at frembringe musik, der gjorde en forskel.

Ovenpå den seneste uges Banshees-posts her på siden blev jeg i går med LS på Jelling spurgt, om det ikke var på sin plads med en 100% subjektiv liste over bedste albums/singler med Siouxsie and the Banshees. Naturligvis er det det. Efterhånden lang tid siden vi har haft en top-10 her, så…