Sangeren i et af verdens i disse år mest glemte store rockbands fylder i dag 66 år. Hvordan kom det dertil, at dets så opsigtsvækkende stærke musik passivt tages for givet og ikke regnes for mere end forlængst forbi relevans? Måske ville det hjælpe på den problematik, hvis dagens fødselar lavede den soloplade, der ville bringe hans stemme ind i i dag. Men det kommer jo aldrig til at ske. Han er andetsteds i sit liv, og de to fra hans gamle band turnerer rundt i små, obskure sammenhænge, mest for sjov. Forsvindningsnummeret er lykkedes, de er væk fra spotlightet for altid. Tillykke til Michael Stipe.
9 tanker om “Den glemte mand”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Lige netop de 2: Country feedback og e-bow the letter er helt sikkert i min R.E.M top 5
Tror du har en rigtig god pointe omkring måske bare at være træt af musik, synes jeg læste noget om, han han slået sig på malerkunsten, men det kan sagtens være en fejl.
Det var i øvrigt også sådan Jim Morrison lavede melodier, noget med at høre dem i hovedet og så nynne dem for The Doors. Det må være fantastisk at have sådan en musisk/kreativ hjerne, hvis man ikke selv spiller instrumenter, som jeg heller ikke selv gør. Men jeg hører sgu ikke en nat bliver det sommer/find the river/riders on the storm i hovedet eller tekstuniverset for den sags skyld😉🤦♂️😀
Stipe – eller de andre tre i R.E.M. – kommer aldrig til at mangle penge, enig.
Stipe har aldrig skrevet sange selv, ‘bare’ lavet melodier og ord til de musiske oplæg andre kom med, iøvrigt præcis ligesom Morrissey. Så det er jo ‘bare’ et spørgsmål om at søge de samarbejdspartnere, der kan levere den slags sange eller numre, han vil/ville blive inspireret af. En af brødrene fra The National lavede st stykke musik til ham; slutresultatet lød forbløffende godt. Måske han er træt af musik og har fundet en anden besættelse, who knows, det er sjovt nok aldrig noget han bliver spurgt om i offentlighed.
@Jens, jeg forstår godt pointe, men ift. Michael Stipe tænker jeg
1) han behøver ikke penge, for at køre karrieren videre
2) måske han bare har indset, at hans eget materiale måske ikke er tilfredsstillende nok for ham, og han mangler den der dynamik i det kreative arbejde, som man ofte hører om, at bandmusikere gør, når de går solo.
Såfremt det er punkt 2, synes jeg det er prisværdigt at han tænker, hvis ikke vi kan/gider lave det sammen, så har jeg ikke behov for at fortsætte:-)
En meget gammeldags opfattelse af artisten som en der har “noget at sige’. Alle har noget at sige, Rune. Og når der arbejdes seriøst med musik, litteratur, film, billedkunst, teater, dans, fotografi, whatever, så kommer det ud igennem dette arbejde.
Hvis man ikke har mere at sige, skal man da lade være, talent eller ej. Det er da rationel selverkendelse, fuldstændig ligesom salige Mark Hollis fra Talk Talk. Hans værk står komplet uplettet, i stedet for f.eks. middelmådige soloplader, for at holde maskinen kørende.
Min evige top et R.E.M sang.
Man kan undres over, at en mand, der har haft så meget på hjertet gennem så mange år pludselig ikke mener noget om noget. What a waste.
Behøver? Et så stort talent forpligter.
Patti Smith ønsker ham tillykke med de 65 (!!) i dag og skriver
Mit indtryk af ham er også at han er en god mand. Ret beset behøver han ikke at lave mere, for han har allerede været med til at skrive og indsynge en masse guldrandede sange. Men savner jeg ham? Ja da.