Namedropping i birkeskoven

birkeskov.jpg

Man kan godt skrive om Jens og hans værk i disse dage uden at nævne Aftenland Express! I dagens udgave af dagbladet Information er der således et interessant indlæg af agronom Poul Erik Pedersen om danskernes selvopfattelse og afstanden fra idealer til handling i den værdikamp, regeringspartierne har proklameret. Til sidst skriver han så følgende:

‘Med en tysthed som en birkeskov i den lyse nat debuterede Love Shop i 1990 med en sangtitel, der næsten er for god til at være sand: “En Nat Bliver Det Sommer” er en ode til de lyse nordiske nætter, en besyngelse af mørket som den renselsesproces, der skal få os igennem til den anden side og en beskrivelse af længslen efter forrige sommer, hvor man troede på alt, og kærligheden stadig var ren og hvid som en søtunges sarte og faste kød. “En fjern og fin musik giver dig alt, du aldrig fik…”. Hele stemningen i sangen er som den lyse sommernat; men vi tør ikke tro på den, når den er der, smukkere, blidere og større end alt andet og derfor lader vi den være, brokker os og tagersyd på. I 2005 udgav Jens Unmack sit første soloalbum efter Love Shop. På denne svarer han på sin sang fra 1990.

“Når sommer kommer, rejser jeg igen, når sommer rejser, længes jeg, op til skoven højt mod nord, hvor de lyse nætter bor.” Vi længes efter noget, vi ikke tror på, nemlig den lyse, dejlige nordiske sommernat. Vi besynger den; men fravælger den. Det er som med vores vestlige civilisation og vores kulturarv, danskheden og samfundets sammenhængskraft. Vi taler og taler om det; men når det kommer til stykket, tror vi ikke på det. Derfor indføres der indskrænkning, disciplin, pligt, straf og tvang som aldrig før, samtidig med at der bliver friere spil for de stærke. Og birkeskoven, der før var lys og blid, den bliver sygelig, dyster og mørk.’

En tanke om “Namedropping i birkeskoven”

  1. Det er et ret originalt indlæg og en meget sjov kobling af Kvium, Fogh, Lomborg, Loveshop og de lyse nætter –
    interessante associationer det giver:-D

Skriv et svar