Købt mandag i Mauerstadt

kraftwerk_trans_europe_express_300

En Kraftwerk-CD – nej, ikke det ovenstående TEE (remastered)-meisterwerk med det smukke cover, men istedet The Mix (remastered), med tysk vokal naturligvis. Jeffrey Lee Pierce og hans Gun Club’s 2. album, klassikeren Miami, i endnu en ‘ny’ CD-version, med en bonus live-CD af sikkert tvivlsom kvalitet. Og årets netop udsendte Sandra-opsamling, denne inkl. adskillige extendede versioner fra de oprindelige 12-inch-vinylsingler. En curry wurst-quicklunch ved Curry 36, Mehringdamm. Billet til Pete Doherty-koncert i Kesselhaus Kulturbrauerei, på onsdag i Prenzl’berg. Brezel, saltede chips og Radeberger/Erdinger-øl til aftenens 2. Bundesliga-topkamp på TV mellem 1. FC Kaiserslautern og Arminia Bielefeld. Og senere i den sorte berlineraften, take away-dinner efter improviseret valg. Life is good!

5 tanker om “Købt mandag i Mauerstadt”

  1. The Mix er en glimrende skive. Tro mod originalerne, men med 10-15 års synthesizerteknologi at byde ind med i forhold til de ældre versioner. Så dem spille albummet i Saga i ’91 – en af de sidste koncerter på det hedengangne spillested. Det var bestemt en oplevelse.

Skriv et svar