All hands at deck at dawn…

Fra historiepolitiet gøres vi opmærksom på, der er andre store albums end The Cure’s Pornography, som kan fejre fødselsdag i dag. Nu blev der snakket perfekte forårsplader her forleden, og det er i den grad en af disse, der er tale om i dette opslag. For 38 år siden i dag udkom albummet, som dets skabere i samtidige annoncer kaldte ‘the greatest record ever made’. Kolossalt store ord, men man er nødt til at forholde sig til dem, for så særegen og sjældent løfterig en samling sange er der tale om på Echo and the Bunnymen’s Ocean Rain, der fanger det dengang så højtflyvende band på toppen af sin kollektive romantiske sansning. Her titelnummeret serveret dengang af de unge smukke drømmere fra Liverpool…

4 tanker om “All hands at deck at dawn…”

  1. Det bedste album nogensinde fra Liverpool?! Er det ikke at gå for vidt?! Kan ialfald nævne to andre, som er værdige konkurrenter: Crocodiles og måske endnu mere Heaven Up Here.

  2. Det ville bl.a. Elvis Costello og hans gamle sangskrivningspartner (en mand, der hed Poul) fra samme by nok betvivle.

  3. Echo and The Bunnymen endte med at lave hyggerock, der ikke gjorde dem ære. Men Ocean Rain var et af deres højdepunkter og efter min ringe mening deres bedste album og i det hele taget en af de meste vellykkede albumudgivelser i de år. Jeg købte albummet samme dag, som jeg havde været til min første store eksamen på universitetet for at fejre et godt resultat (jeg havde købt det alligevel, men…)

Skriv et svar