En af mine yndlingsoptrædender ever fra Late Show with Letterman Show. Fra Justin Townes Earle’s egen uneasy-rastløse landevejsprædikant-appearance, foran den konsekvent for lave mikrofon, til hans no-bullshit guitarist, en opløst tømmermændsramt frø, der spiller som fejlfrit på rygraden. Og det til netop denne sangs perfektskårne southern music, der kommer på en af strøm af urgency og skarphed. Hør og nyd selv…