Amor og den sidste pil

I dag bliver C.V. Jørgensen 58. Tillykke!

Jeg strejfer planløst om på vejene hvor jeg bor
med fornyet appetit på livets gang her højt mod nord
hvor folk & fæ igen færdes uvante i det fri
mens stjernerne de funkler som Reseda’s simili
& hver en villahave har sin helt specielle duft
der forsøder sommernattens stillestående luft
hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil
slår sine triller dygtigt ramt af Amors pil

Ja natten den er lys & lang som vejen hjem til der hvor
min uredte seng står frit i rummet fristende & klar
med drømme der vil ku’ sende enhver til verdens ende
men jeg la’r andre om at sove & forbli’r i min tro
på at vinden hvisker i mit øre ka’ du høre græsset gro

© Carsten Valentin Jørgensen

2 tanker om “Amor og den sidste pil”

  1. Stort til lykke, Carsten. Du har virkelig gjort en forskel for mig. Jeg tvivler også på, at du nogensinde udgiver noget igen, men jeg ved, at hvis du gør, så er det fordi, at det tilføjer noget nyt til det, som du allerede har udgivet. Du skal vide, at du skylder os absolut ingenting. Tak fra hjertet skal du have!

    Hvad mere er der egentlig at sige?
    alt er på det nærmeste sagt
    for vanen tro & alt andet lige
    har ordet atter mistet sin magt

    Himlen flyder over af løfter
    hjertet flyder over af pral
    mennesker mødes og skilles igen
    som et ekko i en tom katedral

  2. Det var at foretrække dengang han udsendte sin musik. Hvem tør tro der kommer en ny CV-plade inden hans næste fødselsdag…?

Skriv et svar