Læste et skriv i Times om The Last Shadow Puppets, om hvordan deres nye longplayer er så ovenud vellykket, at den måske ligefrem udgør en trussel for Arctic Monkeys’ fremtid. For hvordan skal Arctic-primusmotor Alex Turner, der sammen med Miles Kane, Liverpool-bandet The Rascals’ ditto, udgør The Last Shadow Puppets, nogensinde med ro og tilfredshed i sjælen kunne vende tilbage til gigabandet Arctic Monkeys’ meget mere simple og endimensionelle udtryk, efter oplevelsen med den store flyvende musik, som er i næsten samtlige spor på The Last Shadow Puppets’ The Age Of The Understatement-album!?
Der lykkes det de to besjælede sangere, at ramme nutidig relevans på kornet i et direkte men meget anderledes traditionsbevidst og komplekst udfordrende popsprog, end det vi kender fra ‘Bet You Look Good On The Dancefloor’. En god nyhed er derfor, at Turner/Kane netop har annonceret de første par britiske festivalshows med dette oprindelige fritidsband, som altså hermed pludselig synes vokset til noget større og vigtigere for dem begge. Det forståes, for deres fælles album er virkelig en hovedrystende brillant affære. Anbefales herfra skal også iTunes-EP’en The Age Of The Understatement, ikke mindst takket være to lysende covers af David Bowie (‘In The Heat Of The Morning’) og Billy Fury (‘Wondrous Place’).
Et uomtvisteligt godt album. Legesygt, melodiøst, nærværende og særdeles fine kompositioner. Alex Turner er et stort talent, som også Yogo påpeger, som forhåbentlig vil glæde os mange år fremover.
Et andet stort talent og Alex Turners mate fra Sheffield, er The Reverend Jon McClure og hans Makers. Han (de) har leveret, et sublimt album tangerende mellem Arctic Monkeys og The Streets, tilsat lidt elctropop. Kan faktisk ikke anbefale det nok.
Her på siden, i en anden tråd, var den ene af bloggens to forfattere, måske utisigtet, lidt hård ved vores egen danske Spleen United. Samme Spleen United, som jeg igår, i et varmt Aalborg Midt, så levere en utrolig vellykket koncert. Fuld af energi, spilleglæde og humør. Intet indadvendthed, men fuld tryk på udadventheden. Fantastisk.
Well, Eddie Vedder – det synes jeg jo så ikke. På bundlinjen står nemlig at det er nogle rigtige ørehængere af nogle poprockmelodier, der er på pladen. Og så stærke numre går vel aldrig af mode.
For min skyld kunne de indspille dem på anden vis end med den store 60’er/Scott Walker/Morricone-temapark bag sig. Det ville stadig være nogle meget fede numre.
Men om der kommer en 2’er er da heller ikke sikkert, man kunne måske også forestille sig at Miles Kane fremover får en mere regulær plads i Arctic Monkeys, som han jo allerede har hjulpet på en række b-sider…
Alex Turners talent anser jeg for uomtvisteligt – ham kommer vi til at høre meget til fremover i den ene eller anden sammenhæng. Der kommer jo guld ud af højttalerne når han skruer op for sin sheffield’ske charme!
Argh, come on. Er vi ikke ude i en alvorlig omgang proportionsforvridning….?? The Last Shadow Puppets er da ganske sjovt med nogle interessante indfald, men kunne man overhoved forestille sig en 2’er fra deres hånd? Hvordan skulle den lyde uden at det blev gentagelser? Selvfølgelig kunne det være udfordringen, men er ”The Age……” ikke bare en slags konceptalbum?
Uha ja, det ville godt nok også være stort!
Nej-nej, det første møde med The Last Shadow Puppets fortjener sin helt egen aften i Vega.
Jeg er helt enig i at det er et meget bemærkelsesværdigt album!
Numrene har en tidsløshed over sig, der er helt utrolig – både på albummet og de ekstra numre på singlen, hvor især Bowie-coveret er helt i top for mig.
Jeg synes godt om Arctic Monkeys men mest deres mere eftertænksomme numre – Despair In The Departure Lounge er for eksempel verdensklasse i al sin enkelthed – men er Last Shadow Puppets ikke en anelse bedre???
Roskilde: BOOK DEM NU!