Nyheden når os om DJ, producer og remixer Andrew Weatherall’s pludselige død i England i går. Det var Weatherall, der især som producer på Primal Scream’s banebrydende Screamadelica i 1991, byggede den farbare bro i Storbritannien mellem indierock og den tids så omsiggribende rave-kultur. Gennem egne projekter som Sabres of Paradise og Two Lone Swordsmen, men især via profileret producer- og remix-arbejde for mange af 90’erne og 00’ernes fremtrædende navne, var han toneangivende i at farve tidens lyd og musikopfattelse. Her hans seneste remix for New Order…