Anekdote

I en tøjbutik i San Francisco var der (som så mange andre steder) musik i højttalerne, og det var faktisk noget, jeg både kendte godt og kunne lide.

Jeg gik hen til kassen for at betale. Mens ekspeditricen lagde mit tøj i en pose, spurgte hun sin kollega:

– Er det så ham der Morrissey, vi hører nu?

– Det er The Clash, sagde kollegaen uden at se op.

– Og det er ‘Police and Thieves’ fra deres debutalbum, tilføjede jeg.

4 tanker om “Anekdote”

  1. Pladepusheren i Aalborg var min grundskole i rigtig musik – mit liv gik op i Stock,Aitken og Waterman indtil en god ven indspillede et bånd med blandet musik til mig (vi er i slut-firserne, jeg er 14 år gammel). Jeg fik ørerne op for The Cure, The Church, The Smiths, Springsteen, Echo & The B. etc. og opdagede Pladepusheren i Danmarksgade.
    Pladepusheren blev hurtigt stedet hvor jeg lagde alle mine penge – bl.a. erhvervede jeg Love Shops 1990/91 derinde.
    Jeg husker endnu synet af det noget tvivlsomme blå cover, da jeg genert lagde de 119 kroner (eller cirka deromkring) på disken – og forsøgte at se cool ud overfor den lækre ekspedient.
    Dagen efter tog jeg igen de 25 minutter i bus hver vej for også at købe et eksemplar af “I Remix Helvede”…..
    En skønne lørdag formiddag var jeg igen på pilgrimstur til Aalborg for at købe ny musik. Pladepusheren var dog lukket, men jeg satte mig til at vente på trappen i den tro, at der nok snart kom en og åbnede dørene ind til al den gode musik. Jeg ventede en halv time, måske mere – så kom en mand forbi og fortalte mig, at butikken var lukket, og faktisk ikke kom til at åbne hverken den lørdag eller nogen anden dag for den sags skyld. Jeg måtte slukøret vende hjem uden ny musik og en bristet illusion rigere – nemlig den om at bare fordi man har en cool butik, så skal man nok klare sig.
    Heldigvis har jeg bevaret musikken fra dengang – og jeg synes om at tænke på, at meget af den musik jeg hører i dag ville have passet perfekt ind i Pladepusherens repertoire.
    Og Aalborg? Ja, den fik aldrig en ordentlig musikbutik igen!

  2. De sidste 3 gange jeg købte musik i TP, drønede de direkte til computeren for at slå det op.. De anede ikke hvem Daniel Lanois, Kenneth Thordal og Rufus Wainwright er….Næste gang cykler jeg lidt længere, det er sgu da fedt at få en god snak og diskussion hen over disken… Så det er ikke kun i provinsen…..

  3. Men den ene ekspeditrice kendte faktisk The Clash (og Morrissey, som der forinden havde været et nummer med).

    En dag i Stereo Studio (også i Aalborg) ville jeg købe det nye album med Gillian Welch, Soul Journey.

    – Er det soulmusik? spurgte ekspedienten.

    Jeg savner nogle gange Pladepusheren. For nogle år siden, da Ginman/Jørgensen spillede i Aalborg, kunne man se en langhåret mand med solbriller og manglende arm gå skuffet ned ad Danmarksgade, hvor han havde opdaget at Pladepusheren ikke længere fandtes.

    Men herregud, hvis jeg havde spurgt den uvidende ekspeditrice fra før om den trøje, jeg købte, ville hun nok bare have fortalt mig at den var sort og havde lange ærmer.

  4. Jamen, Pastor, i det mindste var det ikke en musikbutik du var inde i….der støder man på lignende tilfælde af ubegribelige huller i ekspedienternes musikalske viden (og i nogle tilfælde endda interesse?). Sådan er det i hvert fald tit i provinsen, hvor selv de forholdsvis banale henvendelser kan afstedkomme stor undren og febrilsk aktivitet ved computeren. Mit yndlingseksempel er fra den nu (gudskelov) hedengangne HMV butik i Bispensgade i Aalborg. Jeg gik ind og spurgte efter den nye med bob hund (der faktisk skulle spille i Aalborg ugen efter, hvilket man skulle tro ekspedienterne holdt sig orienteret om) – den uvidende ekspedient tilkaldte sin kollega og sammen fik de grineflip over navnet “bob hund” hvorefter de spurgte mig om han var i familie med Bjørn Svin. Albummet havde de vist nok ikke, de fandt det i hvert fald aldrig. Heldigvis er jeg siden begyndt at handle min musik på det langt mere pålidelige internet!

Skriv et svar