Alle indlæg af Jens

Love will auteur us apart

Debutalbum på fredag med en ny duo bestående af The Auteurs-frontmand Luke Haines og R.E.M.-guitarist Peter Buck. Her den første single fra Beat Poetry for Survivalists, en sang opkaldt efter den okkulte amerikanske raketforsker Jack Parsons, der sprang sig selv i luften som 37-årig. Allerede i de oplysninger er vi sporet ind på en klassisk Luke Haines-sang, hvor virkelighed altid trumfer fantasi i bitter absurditet. Hvis dette album viser sig at være umagen værd, vil det vel nærmest være første musikalske optur fra noget R.E.M.-medlem siden opløsning i 2011. Here’s hoping.

Edinburgh man?

The Fall-poeten Mark E. Smith ville være blevet 63 i dag, var han ikke gået bort efter hård sygdom for to år siden. Her er han i en hyldest til den skotske hovedstad Edinburgh, der på ingen måder minder om Mark E. Smith’s eget Salford, Manchester, i et af sine sjældne blide øjeblikke…

Obsessions?

En af dem kunne være, hvorfor dog Edinburgh-bandet Scars, der udsendte tre singler og det ret fantastiske album Author! Author! i 1981, forblev og forbliver en så velbevaret hemmelighed? Som høres på ‘Obsessions’, sidste sang på debutalbummets side 1, havde Scars ellers hele pakken til perfekt udfyldning af den klassiske britiske outsiderrolle som rockmusikkens nye unge håb…

Imens i New York

Kunne ikke helt få rundt i mit hoved, hvordan Hamilton Leithauser skulle kende til Bobby Bare’s 1963-single ‘500 Miles Away From Home’, den sang han åbenlyst har skabt sin egen ‘A 1000 Times’ udfra’. Svaret må vel være, han er stødt på den gennem brødrene Coen’s 2013-film Inside Llewyn Davis, hvis ramme er det spirende folkmijø i Greenwich Village på Manhattan i start-60’erne. Ja, naturligvis må Leithauser have set den film, hvor Justin Timberlake og Carey Mulligan harmoniserer over netop ‘500 Miles’…

I heard Lou call my name

Det er Lou Reed’s fødselsdag i dag. For hvem der føler hans The Velvet Underground er dét centrale band i rockhistorien, som vel nærmest har informeret alt godt indenfor den lige siden, bør dette naturligvis markeres. Her på siden med en ukendt men mageløs VU-demo af ‘Ride Into The Sun’…

Matt Berninger synger Mercury Rev

Matt Berninger, forsangeren fra The National, har indspillet og i fredags for organisationen Planned Parenthood udgivet denne fuldt ud tilfredsstillende version af Mercury Rev-hovedalteret ‘Holes’. Ja, det er den Amerika-store sang med den afsluttende tekstlinie, der på ti ord beskriver rockmusikkens sjæl og grundvilkår mere præcist, end nogen omfattende bog endnu har formået: ‘Bands, those funny little plans, that never work quite right’…

https://www.youtube.com/watch?v=8xOmeNo-onU

A taste of Johnny

På originalen af Billy Bragg’s 1986-single ‘Greetings To The New Brunette’ er det guitar-es Johnny Marr på den seksstrengede. Som om vores Johnny ellers ikke havde travlt nok i forvejen med at skrive, indspille og producere The Queen is Dead, samt hvad The Smiths ellers strøede om sig med singler og eksklusive b-sider det år. På ‘Shirley’, en dengang uudgivet, bedre og langt mere Smiths-lydende version af ‘Greetings…’, spiller Marr både elektrisk guitar og mundharpe-solo, og løber decideret med hovedrollen, så blændende stråler hans tonekaskader. Stor musik i lyden af et England, der længtes bort fra Thatcher. Og tingene hænger sammen, for denne uofficielle video af ‘Shirley’ kommer med levende 1961-billeder fra Morrissey’s yndlingsfilm, A Taste of Honey, hvis Shelagh Delaney-skrevne handling foregår i Manchester-forstaden Salford…

Yugo popstar

Hvor heldig kan man være? En jugoslavisk Scott Walker-EP fra 1967 med fire af de bedste sange – ‘Mathilde’, ‘Amsterdam’, ‘The Lady Came From Baltimore’ og ‘Angelica’ – fra hans debutalbum samme år. Her er det Scott’s sprudlende overskudstake på Jacques Brel’s ‘Mathilde’, som sender EP’en med tidsikonisk Radio-Televizija Beograd-label afsted…

https://www.youtube.com/watch?v=rf6aXjsP16s

Straight to Hell

27. februar 1982 spiller The Clash på Thammasat University i Bangkok, Thailand. Samme dag tager den engelske fotograf Pennie Smith – ja, hende fra London Calling-coveret – ved nogle togskinner i Bangkok det bandportræt, der snart skal blive til coverbillede på The Clash’s femte album, Combat Rock, som udsendes 14. maj. Så anderledes ser der ud i dag i Thailand på jernbanen, hvor fotoet blev taget…


Introducing…Christian Hede!

I januars mørke udkom den, debut-EP’en Øbo med og af bornholmeren Christian Hede (AKA Bellhound Choir). Her en stemningsmættet single derfra, den så ensomt højtflyvende ‘Hvide Fugl’, hvis underspillet distortede guitarflade iøvrigt spilles af Pelle Ossler fra Thåström’s band. Havde denne side en kategori der hed ‘industrial folk’, var det lige nu den skulle tages i anvendelse…

Dagens 60-års…

Killing Joke-frontmand Jaz Coleman fylder 60 år i dag. Hans band lød som undergang af en anden verden, da først hørt på debutalbummet i 1980. En monokrom engelsk dystopi, hvis soniske massivitet og uforsonlighed på det tidspunkt var opsigtsvækkende, selv for hårdtprøvede postpunks. Siden blev Coleman, der er halvt indisk, og hans band alternative MTV-stjerner, han skrev en bog om permakultur, bevægede sig ind i klassisk musik, flygtede fra den moderne verden til Island, optrådte som filmskuespiller, og er i det hele taget en mand, hvis fritflyvende tanker sjældent har været kedelige at høre på. De første år med Killing Joke står dog stadig helt centralt på hans CV. Her er det ‘Requiem’ fra debutalbummet…

PS – Fødselsdagsbilledet ovenfor, det samme som pryder coveret af det omtalte Killing Joke-debutalbum, er iøvrigt taget af Don McCullin i nordirske Londonderry, 1971.