I efteråret ’93, da Love Shop nærmest boede fast i Puk Studios langt uden for Randers, og var igang med de uendeligt lange indspilninger, der skulle blive til problembarnet Billeder af Verden (1994), udsendte australsk/new zealandske Crowded House først singlen ‘Distant Sun’ og dernæst dens album – bandets bedste – Together Alone, som på fornemmeste vis fremviste Neil Finn’s enorme sangskrivertalent. Hilmer var som oftest helt uberørt, men Heinz, (muligvis) Mikael Dehn og jeg dyrkede albummet – og især singlen, der var i høj rotation på datidens musikfokuserede MTV – rigtig meget, imponeret både af det organiske lydbillede og den popmelodiske rigdom. Her en samtidig udgave af ‘Distant Sun’ fra Jay Leno’s californske TV-show, hvor Crowded House decideret stråler som fintunet band…

Ja, en fisketur på den amerikanske strøm. Det er de forunderligt godt passende men uofficielle levende billeder der gives her til en sang med The Felice Brothers, et af de bedste bands verden aldrig har hørt om. Catskill Mountains-flokken, der for udenforstående vel stilmæssigt ligger et ufremkommeligt skævt sted mellem fordrukken Dylan og klassisk Pogues med månen i rendestenen, har efterhånden udsendt et tocifret antal albums, hvoraf seneste fine Undress udkom for kun godt en måned siden. Her en indkøbsliste med visdomsord til en af bandets tidligere bedrifter, den på mere end en måde himmelsøgende ‘Tip Your Way’…

Hvor havde været Damon Albarn’s tonesprog og sangskrivning været uden den enorme påvirkning fra Ray Davies/The Kinks? Vi får det heldigvis aldrig at vide, for Albarn forvalter jo den arv på fornemmest tænkelige vis. Her en sang fra 1968, der i melodi og englishness er så Blur’sk a la ‘For Tomorrow’, det næsten kun kan være The Kinks, som har begået den…

60’ernes England og den da helt nye post-Dylan selvbevidste rockmusik fostrer mange markante sangskrivere. I eftertiden lyser Jagger/Richards og Lennon/McCartney bredest for den tid, men den nok største set herfra, en mand der formår at blande de sarteste fine melodier med music hall, rocknroll og ord, der i deres elegant indfølte beskrivelse af England og engelskhed står en novelist værdig, er The Kinks’ Ray Davies, som i dag fylder 75 år. Her demonstreret på en alt for ukendt sang – ubegribeligt nok kun et bonustrack på soloalbummet Working Man’s Cafe (2007) – der i sin specielle melodi og let vemodige tekst er klassisk Ray Davies/The Kinks. Long may he run!

I 1996 – midt i den otte-årige periode hvor Thåström havde forladt ideen om at lave svensksproget rockmusik, og istedet hærgede igennem med sit Amsterdam-baserede industrial-projekt Peace, Love & Pittbuls – indspillede Ulf Lundell en trofast, nærmest Neil Young-brændende version af Thåström/ Imperiet’s ‘Var Är Vargen’…

Iggy Pop spillede søndag show på O Son do Camiño-festivalen i galisiske Santiago de Compostella i det nordvestlige Spanien. Det kom der dette ret ikoniske billede og helt sikkert en masse vitalt larm ud af.