‘The Gypsy Faerie Queen’, Marianne Faithfull’s single udsendtes – som forløber for hendes nye album Negative Capabilities, for godt en måned siden. Sangen er co-skrevet – og deler vokal – med Nick Cave. Først oplevet lød hans tilstedeværelse underligt overflødig, når han dukkede op i omkvædene på samme melodi som Faithfull, men en smule trukket tilbage i volumen. Som om han først og fremmest var der for at være sin egen berømte tilstedeværelse dokumenteret. Men som sangen er vokset, så har fokus langsomt ændret sig. Når den spiller nu, synes hver eneste tone, hver eneste frasering, hvert eneste ord i den, at bære Nick Cave’s fingeraftryk. Til det punkt hvor Marianne Faithfull’s sprukne vers-sanglevering kun er en guidevokal hen til, at Nick kan komme ind i chorus og gøre sangen helt til sin egen. Og herfra er det så ikke en ny-stylet Nick Cave-sang, men en genkomst der er tale om. For ‘The Gypsy Faerie Queen’ er ikke en moderne Cave-sang baseret på leg med Waren Ellis’ violin-loops og mere spoken word end melodi. Nej, det er den klassiske, tabte Nick Cave fra starten af 90’erne, der er tilbage. Ham, der skrev underskønnne, melodiøst romantiske men skæbnesvangre melodier på et brækket klaver. Som så blev spillet ned under månen i rendestenen af et skeletmagert Bad Seeds, der endnu ikke var blevet velfriseret af den senere karrieremedvinds så blide hånd. På den vis er ‘The Gypsy Faerie Queen’ en Cave-sang i forlængelse af hans musikalske tradition fra klassiske singler som ‘The Ship Song’ og ‘Straight To You’. Og som sådan et virkelig dejligt gensyn. Det eneste der mangler, det er faktisk lyden af Blixa Bargeld og Mick Harvey’s svajende kor i de forløsende omkvæd. De er væk, men Cave-musikken lever. Enjoy!

I dag for 50 år siden udsendte Elvis Presley – i forbindelse med sin berømte ’68 Comeback Special på NBC – en af sine allerbedste singler. Colonel Parker var alt andet end begejstret for ‘If I Can Dream’, som han fandt skabskommunistisk og decideret potentiel sprængfarlig for forholdet mellem Elvis og hans store amerikanske publikum. Men Elvis sang den i finalen af showet som galdt den selve livet, og ikke et øje kan have være tørt. Ikke bare lød Elvis Presley her ikke længere af harmløs Hollywood, nej, han lød endda relevant. Elvis var genfødt som seriøs artist…

Vores all time-favoritsang med John Cale. I skarp konkurrence med hans ‘I Keep A Close Watch’ naturligvis. Men den her er endnu mere tidsløs, hjerteknusende og åben…

Dags dato 40 år siden Woking’s The Jam udsendte deres tredje album. All Mod Cons åbnede helt nye døre op til hvad var muligt for trioen, da dets forfinede og så engelsktonede – The Kinks var forbilledet til det punkt, deres gamle ‘David Watts’ endda optrådte her i en nyindspilning – musikalitet lå langt fra de to første pladers punkinspirerede sturm und drang-modmusik. The Jam var sammen med The Clash de to store nye engelske bands i de sidste år af halvfjerdserne, de første af firserne, og det var The Jam der løb med prisen som det største hvad salg og koncertpublikum angik. Underligt at tænke på i dag, hvor The Clash’s musik har vist sig at bære en helt anden tidsløshed end Paul Weller’s, hvis The Jam-plader lyder sært fanget i den tidslomme de blev skabt i. Her en Jam-klassisk sang og single fra All Mod Cons…

I dag udsender Marianne Faithfull sit nye Paris-indspillede album Negative Capability, der er produceret af Rob Ellis og Warren Ellis. Nick Cave har skrevet førstesinglen ‘The Gypsy Faerie Queen’ sammen med Faithfull, hvad specielt dens meget Caveske melodi- og akkordudvikling på ingen måde skjuler. Her er sangens nyudsendte promovideo. At Cave selv synger med på omkvædene gør os intet ondt…

Bedst som Morrissey er dømt nede og ude, for sine utålelige alt-right-statements, for sine seneste klodsede, livsbitre albums, ja, så kommer han uventet tilbage med sin vel bedste indspilning i mange år, en fornemt sunget cover af Chrissie Hynde og The Pretenders’ kærlighedssørgende ‘Back On The Chain Gang’. Siger ikke noget er glemt eller tilgivet, blot at denne sang er opsigtsvækkende veloplagt, til et punkt hvor det huskes, hvorfor Morrissey nogensinde kom til at betyde så meget for så mange af os, som han rent faktisk gjorde…

Her en personlig top-10 over favoritter blandt de covers The Clash har indspillet og udsendt…

01. Revolution Rock – Danny Ray
02. Armagideon Time – Willie Williams
03. Brand New Cadillac – Vince Taylor
04. Police On My Back – The Equals
05. Stagger Lee/Wrong ‘Em Boyo – Louis Prima/The Rulers
06. I Fought The Law – The Bobby Fuller Four
07. Police and Thieves – Junior Murvin
08 .Pressure Drop – Toots & The Maytals
09. Time Is Tight – Booker T & The M.G.’s
10. English Civil War – Louis Lambert

Suede med ny og egentlig møgirriterende springgymnast-video til deres ellers helt iorden ‘Wastelands’, fra dette efterårs stadigt voksende The Blue Hour…

På fredag udsender den tidligere The Coral-guitarist Bill Ryder-Jones sit nye album Yawn, efterfølgeren til den mesterligt stemningsfulde West Kirby Primary School fra 2015. Dagens nye single derfra tyder på, Liverpool-drengen stadig bærer sin fine melankoli som et dødeligt våben mod verden…

Det vælter ud med nyudgivelser og annonceringer af kommende albums lige nu. Er hver dag inde på de amerikanske medier i håb om, at The Walkmen’s Hamilton Leithauser annoncerer nyt soloalbum. Indtil videre desværre uden held, til gengæld er andre ting kommet i trawlet. I dag f.eks. nyheden om nyt januar-album – Remind Me Tomorrow er titlen – med New York City’s Sharon Van Etten. Og ‘Comeback Kid’, singlen hun også i dag har udsendt i den anledning, er måske hendes bedste sang nogensinde.

Happy birthday, Johnny!