Alle indlæg af Jens

Det svære comeback

Los Angeles’ Dream Syndicate var et af de mere spændende guitardrevne bands fra USA i den bølge efter punken, der også gav os så forskellige navne som R.E.M., The Replacements, Three O’Clock, The Bangles, The Minutemen, Husker Du, Game Theory, Rain Parade, Long Ryders, Let’s Active og Thin White Rope. Deres primitivt producerede debutalbum The Days of Wine and Roses (1982) var en rå, kantet, semi-psykedelisk affære, der skyldte ligeså meget til klassisk West Coast-improvisation som til de mere logiske helte fra The Velvet Underground. Men det var først på næste album, den Sandy Pearlman-producerede The Mecidine Show (1984), at Dream Syndicate for alvor fandt helt egen lyd og en ofte ildevarslende historiefortællende sangskrivning, der i sin tid blev beskrevet som fortællinger fra det skygge-USA, Springsteen ikke længere så, av. Albummet floppede (ufortjent) kommercielt, men frontmand/sangskriver Steve Wynn skulle over de næste fire år tage bandet videre af samme spor, hvilket resulterede i to albums, samt flere europæiske turnéer, der afkastede mindeværdigt heftige shows af sig, på Roskilde Festival og specielt Montmartre i København. Herefter gik bandet hver til sit og Steve Wynn solo. I 2012 blev Dream Syndicate tourgendannet, og nu meldes et kommende nyt album, altså bandets første siden begsorte Ghost Stories (1988). I går blev første smagsprøve udsendt, det over 11-minutter lange titelnummer ‘How Did I Find Myself Here’. Og et sted, langt inde i dets yderst fritflydende struktur, gemmer sig noget, der faktisk lyder som en hæderlig sang. Men efter 29 års stilhed synes det desværre bare too little, too late. Her alligevel – for det der var engang – en enkelt afspilning…

En bar ved navn Nordlicht

Havde en nat i sidste uge i Hamburg’s St. Pauli, som i en lille, underbelyst sidegade fra Reeperbahn ned mod Elbe-floden, hvor de afrikanske narkohandlere strejfer hvileløst, tog forbi Nordlicht, den bar Thåström synger om på fritidsprojektet Sällskapet’s selvbetitlede debutalbum fra 2007. Nordlicht er en smadret eckkneipe som har åbent rund um die Uhr, hvor Holsten- og Astra-øllene er næsten gratis og tilværelsens alvor først truer i morgen. Jukeboxen i det klaustrofobisk  lille lokale spillede The Eagles’ udtrådte ‘Hotel California’, Duran Duran’s ‘Planet Earth’, Creedence Clearwater Revival’s mageløse ‘I Got A Spell On You’ og Düsseldorf-plakatpunkerne Totenhosen’s tvivlsomme samarbejde med Joey Ramone. Nej, Thåström’s efterårsruskende elektronika-blues ville aldrig blevet spillet på Nordlicht. Det var på tide at slingre videre i den nordtyske nat…

Det finns en krog vid Elbes Kaj
I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak
Här hänger vi som har mönstrat av
Här hänger vi och kramar våra glas
Folk ifrån syd, och folk ifrån nord
Rund um die uhr, rund um die uhr

På Nordlicht, Nordlicht
I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak

Pyramider och isberg flyter förbi
Måsarna skiter men det skiter vi i
Vi sitter här och väntar på en färja som ska ta, oss med till dit där ingen av oss har vart
När den kommer vet ingen här, men att den kommer det vet, alla vi som sitter här i lysrörens sken
Rödögda, blånästa, var och en kung vid sitt bord
I våra bästa gå-bort-kostymer väntar vi på vår båt

På Nordlicht, Nordlicht
I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak
På Nordlicht, Nordlicht
I St Pauli stad, i St Pauli stad

Om du nån gång vill komma hit, hör på min sång ska jag berätta vad jag nästan aldrig berättat för nån
Ta U-bahn och stig av vid Millientor Platz
Rulltrappan upp till dit där Bismarck står givvakt
Passera förbi Astras gamla bryggeri
Gå längst ner för gatan där hororna skriker ut sitt pris
Sväng upp till vänster, till kyrkan fast mittemot
Precis där ja just det, där ligger vår krog

Nordlicht, Nordlicht
I St Pauli stad, bland ilandflutna vrak
Nordlicht, Nordlicht
I St Pauli stad, i St Paulis stad
Nordlicht, Nordlicht
Ohh…
Nordlicht, Nordlicht
I St Pauli stad
Nordlicht, Nordlicht…

© Sällskapet/Thåström

1/4 Kent er tilbage

Ikke en dag i Skandinavien uden sorg og undren over Kent’s opløsning. Guitarist Sami Sirviö er nu den første på banen af eks-bandets fire medlemmer med nyt musikalsk liv efter Kent-döden. Sammen med sangerinden Isabelle Erkendal udgiver han snart et album under navnet Innesi, hvor hun står for ord og sang, han for musik og produktion. Første single hedder ‘Out Of Silence’, og dens elektriske guitarspil sender jo først og fremmest bittersøde minder om…Kent. Som et andet guitar-es, The Smiths’ Johnny Marr, allerede måtte sande som 23-årig: Det er svært at løbe fra sit livsværk.

BISSE er tilbage

Som om han overhovedet har været væk. Men et halvt år uden nyudgivelser er dog en lille evighed for det fortjent feterede fænomen, der i en hektisk periode nærmest udsendte plader som årstiden skiftede navn. BISSE fylder 30 i dag, og det fejres med den nye single ‘Bjælkehuset’, der nutidigt løfter det forgangne kærligt op. I sangen rammer vi blødt for længe siden i BISSEworld; der lyttes til Disintegration og sangeren knæler ærbødigt i sommermørkets aften til ‘verdensaltet forvandlet af The Cure’. Et drøm af et liv venter et sted derude bag bølgeskvulpenes her og nu. Stort tillykke til BISSE herfra…

Scott til en søndag

Og sjældent lyder den store amerikanske sanger, der for en tid i midt-70’erne boede i København og købte plader i det nu hedengangne Bristol Music Center på Strøget, mere velanbragt skødesløst overlegen end på denne cover af Tim Hardin’s ‘Black Sheep Boy’ fra Scott 2 (1968)…

Blondie is not just a group

Og på denne dato i 1976 udsendte Blondie debutsinglen ‘X Offender’, et stykke klassisk girlgroup-pop speedet op til tidens tempo. I USA udkom singlen med ‘In The Sun’ fra forrige indlæg som b-side, hvorimod den senere tyske udgivelse, hvis cover vises herover, har ‘Man Overboard’ med ombord. Her ‘X Offender’ fra den Musikladen-optræden det tyske cover forannoncerer. Fuld fart fremad, inden længe skulle Blondie nå at blive verdens største popband…

Cigarettes after sex?

Ikke nødvendigvis, for så god sex var det måske heller ikke? Debutalbummet er kommet og leverer præcis hvad de få singler har lovet, men heller intet andet. Albummets ti sarte sange er alle som en skåret efter samme slow-svimle formel, hvilket er helt forståeligt, men i længden desværre også lidt enerverende. Specielt da vi allerede har fået de bedste af dem som singler. Ved, det kan virke uforskammet at efterspørge lidt amfetamin nu man er kommet på besøg på valiumfabrikken, men ville det ikke sådan gavne Cigarettes After Sex, hvis noget brød hypnose-tingen og indimellem skabte bare en smule friktion?! Ville ialfald danne en meget klædelig dynamik omkring søskendeflokken af David Lýnch-dysterskønne, intim-romantiske ballader, og som sådan få Cigarettes After Sex til at fremstå mindre slomo-mekanisk glansbilledeagtig. Samtidig kunne det måske få os at glemme, intet på dette album helt lever op til den fantastiske cover der først sporede ind, den mageløse fortabelse udi REO Speedwagon’s ‘Keep On Loving You’. Men, Cigarettes After Sex, gå nu ikke bort med hovederne bøjet i skam, udskældt her som en æstetisk fuldendt men for væksthæmmet one-trick pony. Det skal jo bare være utaknemmeligt at være den ukendte fremmede, der kom og satte forventningerne så urealistisk højt…

A northern soul

It was twenty years ago today. The Verve kom sent til britpopfestens hovedalter, men hvilken ankomst 16. juni 1997 med udsendelsen af singlen ‘Bitter Sweet Symphony’, der rakte dybere og malede helt anderledes mørkeblåt end genrens største publikumshits på det tidspunkt. Senere samme år kom ligeledes stærke ‘The Drugs Don’t Work’ og siden albummet Urban Hymns, der frarøvede The Verve deres northern outsiderstatus og gjorde dem til stjerner. Forbandet ærgeligt for The Verve, de aldrig tjente et eneste £ på deres største hit, ‘Bitter Sweet Symphony’ skulle vise sig som. Strygertemaet som sangen er bygget op omkring er lånt/samplet fra den tidligere Rolling Stones-manager Andrew Long Oldham’s symfoniske 1965-version af Stones’ ‘Out Of Time’, og rettighedshaveren – en anden tidligere Stones-manager ved navn Allen Klein – viste sig ikke i humør til at give en eneste af den nye sangs royaltyprocenter til The Verve. ‘Bitter Sweet Symphony’ er derfor den dag i dag bizart nok krediteret Jagger/Richards/Ashcroft. Hvilket så også betyder at The Rolling Stones’ kreative kræfter rent faktisk står bag ialfald én stor sang i nyere tid, uden dog overhovedet selv at have være involveret. Her nummerets klassiske video – med Verve-frontmand Mad Richard Ashcroft i den absolutte hovedrolle – der også lånte sin inspiration andetsteds fra, nemlig Massive Attack’s ‘Unfinished Sympathy’…

As it is when it was

Factory Records’ gamle hovedkvarter på Palatine Road i Manchester dannede torsdag ramme for en højtidelighed, hvor en BBC-kommisioneret mindeplade for pladeselskabet blev præsenteret af Factory-chefdesigner Peter Saville. Hvem skulle have troet det nogensinde skulle blive fundet mindeværdigt, at have udgivet plader med Crispy Ambulance, Quango Quango og Stockholm Monsters?!

Rostam uden Leithauser

Rostam, Hamilton Leithauser’s samarbejdspartner fra I Had a Dream That You Were Mine, er på vej til at udsende sit første soloalbum. På denne nye forløbersingle derfra høres tydeligt, hvor stor betydning Rostam har haft på den melodiske infrastruktur i sit forrige band Vampire Weekend. Hvilket naturligvis kun er positivt ment. Rostam’s album Half-Light udsendestil september, ‘Bike Dream’ kan høres nu…

The Lebanon

PJ Harvey and Egyptian recording artist Ramy Essam have come together to write and record ‘The Camp’ which they hope will raise awareness and much needed support towards the health and educational well-being of displaced children in the Bekaa Valley of Lebanon. The artists will donate all net profits from the track to Beyond Association in the Bekaa Valley, a national Lebanese non-Governmental Organisation. Beyond Association provides services such as access to education, healthcare, and psycho-social support mainly through art therapy, neuro-physiotherapy, and recreational activities.

‘The Camp’ – released digitally on Friday 9 June 2017 – was recorded in Bristol with Harvey’s longtime collaborator John Parish, who produced and mixed the track.

“It is hard to comprehend the scale of the crisis in Lebanon, a country of 4 million now hosting over 1 million Syrian refugees,” states photo-journalist Giles Duley whose arresting photographs feature in the official music video, edited by Rick Holbrook. “The infrastructure of the country is pushed to its limit, and nowhere is that situation more desperate than in the Bekaa Valley. However, there are some amazing organisations doing incredible, effective, and selfless work on the ground there, and of all the NGOs I have documented, none have impressed me more than Beyond. To visit their schools and witness their programs is to see hope – and that is something we have to support.”