Isarenaen i den lidet charmerende, topmoderne, iskolde Malmö City-forstad Hyllie var gjort klar til Håkan Hellströms første besøg i Malmö City i lang tid onsdag aften. GBG-superstjernen spiller nemlig sjældent live, nu han er blevet stor nok til at fylde Nya Ullevi, det store stadion i sin hjemby. Og som sådan var denne isarena-tour på seks shows faktisk den første egentlige turné Håkan har påtaget sig i tre år.

Håkan’s varemærke og store styrke live har altid været hans evne til at være 100% tilstede og skabe kolosal fest på scenen, både med sit eget band og med publikum. Derfor tegnede denne aften sig hurtigt som en skuffelse af de større, for netop tilstedeværelse og naturlighed syntes fraværende i den for unaturligt opkørte frontmand, der aldrig lod aftenen være sin egen, men straks følte sig nødsaget til at søge enhver tænkelig showhjælp i tourbogens Røde Kors-kasse.

Ikke at det ville skade nogen at se Håkan forsøge danse som Michael Jackson – inkl. hat og stok – en 5-6 gange på en aften, hvis det ellers kom fra hjertet. Men der var noget sært kunstigt over Håkan’s udadvendte inderlighed i Malmö City. Hans smil syntes nærmest malet på, og den festkontakt han plejer at have tændt med sit iøvrigt yderst E Street-velspillende band forblev helt slukket.

Læg dertil en møgirriterende soulkorsangerinde, der troede hun var Mary Clayton i The Rolling Stones’ ‘Gimme Shelter’, og kampdansede rundt på scenen på en raket af 80’er-grimme overfraseringer. Læg dertil en rodet scenografi, hvis kluntede æstetik og håbløse billedsprog syntes henvende sig til 8-årige. Læg dertil en arenalyd, der først undervejs begyndte at virke optimalt. Læg dertil Håkan’s i disse monstrøse omgivelser noget fortabte mor, man også (uvist af hvilken grund) skulle opleve synge. Samt en sætliste, hvis stilistiske skizofreni – europop, svensk folkesang, sydstatssoul, arenarock, 70’er-boogie, 60’er-jinglejangle, Springsteen-lån, you name it – kræver al den charme, Håkan Hellström normalt har haft. Ud af alt dette tegner et forstemmende billede sig af en aften, der kunne have været så langt større, havde manden i centrum husket hvorfor han nogensinde blev så publikumsstor, snarere end koncentreret sig så stålsat om at leve op til sin egen popularitets legendestatus.

På den måde blev Sveriges største livenavn reduceret til en dresseret abe, der nærmest stresset dansede rundt på sin egen industris spillende lirekasse. Og skulle netop Håkan Hellström – den bedste ven du aldrig får, remember! – ikke være så meget mere end lige netop dét?! Pokkers at mandens egne sangord fra få år tilbage denne aften i Malmö City skulle vise sig så ubekvemt profetiske: Håkan, du var bättre för.

Håkan Hellström har nået en størrelse, hvor vi aldrig får opleve ham igen spille almindelige turneer, med Store Vega i København som naturligt dansk besøgspunkt. Herfra står den udelukkende på headliner-optrædender på skandinaviske festivaler, samt store arena/stadion-koncerter. For mange penge involveret til at folkene omkring GBG-superstjernen vil tillade andet, der kun vil kunne devaluere markedsværdien af deres sjældne guldfugl. Colonel Parker har ikke levet forgæves. Det er en skam.