Alle indlæg af Jens

Strandet på den sydlige halvkugle

En af de første punknumre jeg nogensinde hørte og blev formet af var australske The Saints’ ‘(I’m) Stranded’. I dag er Brisbanebandets debutsingle brændende heftig, men dengang – i foråret 1977 – lød den grænseoverskridende brutal. The Saints lå langt tættere op af The Stooges’ rå, primitive proto-punk, end deres amerikanske og engelske samtidige, men formåede alligevel at brænde selvstændigt og klart igennem. Deres to første albums – I’m Stranded (1977) og Eternally Yours (1978) – er blevet vanskelige at finde, men umagen værd at gøre et forsøg, for de er alt andet end ligegyldige…

To punknumre om TV

Og de er begge ret fuldbyrdede full-on-aktioner. Det første er ‘Television Addict’ fra australske The Victims, hvis sanger siden blev frontmand i The Hoodoo Gurus, det andet er københavnske Sods med deres Medley-debutsingle ‘Television Sect’. Hvilket et er bedst?

Punk rock

Mere vil have mere. Ovenpå The Replacements-punkeksplosionen her i går endnu et dyk ned i genrens for mange så hemmelige skattekammer. Her er det Los Angeles-bandet X og deres ‘Los Angeles’, først udgivet på debutalbummet af samme navn på Slash Records i april 1980…

Imens i Seattle…


Foto & ©: H. Seifert
Steen Jørgensen og Lars Top-Galia fotograferet i studiet Avast! Recording Co. i Seattle, hvor Sort Sol lige nu er travlt beskæftiget med mix på deres nye album – bandets første i 16 år! – der udsendes næste år. Manden til venstre er producer Randall Dunn.

De tog drengen fra Tupelo og vanrøgtede ham

Elvis Presley udsendte ny officiel video i går. Hvis du har svært ved at fatte, hvorfor supermodel Kate Moss skal give den som Kongen i dens tacky H&M-reklamescenarie, er du ikke den eneste. Og de +200 nyindspillede strygere klistret henover ‘The Wonder Of You’, ville selv Las Vegas-periode Elvis ikke have rystet på hovedet og sagt no way?! Jo, vi tror det. Et sted i USA går nogle folk frit rundt, som er ansvarlige for denne misrepræsentation og vanrøgt. De skulle sendes i fængsel.

What’s on sale?

‘I’m a customer…’, synger Paul Westerberg i dette full on-heftige The Replacements-liveklip fra Minneapolis-hjemmebanen 7’th St Entry, efteråret 1981. Ikke svært at huske hvorfor punk rock var sådan en befrielse, når man hører napalmenergien fra scenen her, og ser nu afdøde Bob Stinson freeride sin guitar. De to sange her findes på The Replacements-debuten Sorry Ma, Forgot to Take Out the Trash fra samme år…

Rock er tilbage

Og nej, den overskrift er ikke ment som en trussel. Siden Ryan Adams udsendte sin overraskende perfekte popdrøm af et Taylor Swift-coveralbum sidste år, har der været relativt stille omkring ham. Indtil i dag, hvor sangen ‘Do You Still Love Me’, en forløber for Adams’ kommende soloalbum Prisoner, er blevet sendt i omløb. Ryan Adams er traditionalist og denne rocksang kunne vel ligeså godt have været skrevet, indspillet og produceret (af f.eks. Mike Scott’s The Waterboys) for 30 år siden. Hvad redder den fra retro-selvmordets obskuritet er den formfuldendte sikkerhed, Adams har i sin sangskrivning, samt den helhjertede – også meget 2016-umoderne – indsats, han lægger i sin levering. Men døm selv, og spænd airbag før guitarsoloen, der nok vil vælte mange uforvarende lyttere i grøften…

Hamburg Demonstrations

61dqp4cesl-_ss500

Hvad kan vi sige her, dagen efter udsendelsen af Pete Doherty’s soloalbum Hamburg Demonstrations? Ikke meget andet end, at det klæder Doherty’s musik og fokus enormt endelig at være ude af tabloidernes blændende projektørlys. Hamburg Demonstrations har ikke nogen Doherty-vanlig udenomsstøj på linien og genvinder den form i sangskrivning, der syntes sat på autopilot på Libertines-comebackpladens stiløvelser sidste år. To håndfulde glimrende, kringlede, sørgmodige, eklektiske, Smiths-elskende, bekendelsessøgende, late night-fyldte überbritiske sange, som kun Pete kan dreje dem. Hør bare her, side 1-balladen ‘Flags From The Old Regime’…

1-2-3-4!

Nytårsaften 1977: The Ramones spiller på The Rainbow i London. Nyd denne store optagelse – findes også som audio på livealbummet It’s Alive, der indeholder hele showet – af en lille halv times hæsblæsende verdensklasse.

00:00 Blitzkrieg Bop
02:20 I Wanna Be Well
04:39 Glad to See You Go
06:33 You’re Gonna Kill That Girl
08:56 Commando
10:34 Havana Affair
12:12 Cretin Hop
13:58 Listen to My Heart
15:34 I Don’t Wanna Walk Around With You
16:57 Pinhead
19:18 Do You Wanna Dance?
21:04 Now I Wanna Be a Good Boy
23:02 Now I Wanna Sniff Some Glue
24:21 We’re A Happy Family