En af de første punknumre jeg nogensinde hørte og blev formet af var australske The Saints’ ‘(I’m) Stranded’. I dag er Brisbanebandets debutsingle brændende heftig, men dengang – i foråret 1977 – lød den grænseoverskridende brutal. The Saints lå langt tættere op af The Stooges’ rå, primitive proto-punk, end deres amerikanske og engelske samtidige, men formåede alligevel at brænde selvstændigt og klart igennem. Deres to første albums – I’m Stranded (1977) og Eternally Yours (1978) – er blevet vanskelige at finde, men umagen værd at gøre et forsøg, for de er alt andet end ligegyldige…

Og de er begge ret fuldbyrdede full-on-aktioner. Det første er ‘Television Addict’ fra australske The Victims, hvis sanger siden blev frontmand i The Hoodoo Gurus, det andet er københavnske Sods med deres Medley-debutsingle ‘Television Sect’. Hvilket et er bedst?

Mere vil have mere. Ovenpå The Replacements-punkeksplosionen her i går endnu et dyk ned i genrens for mange så hemmelige skattekammer. Her er det Los Angeles-bandet X og deres ‘Los Angeles’, først udgivet på debutalbummet af samme navn på Slash Records i april 1980…

Foto & ©: H. Seifert
Steen Jørgensen og Lars Top-Galia fotograferet i studiet Avast! Recording Co. i Seattle, hvor Sort Sol lige nu er travlt beskæftiget med mix på deres nye album – bandets første i 16 år! – der udsendes næste år. Manden til venstre er producer Randall Dunn.

‘I’m a customer…’, synger Paul Westerberg i dette full on-heftige The Replacements-liveklip fra Minneapolis-hjemmebanen 7’th St Entry, efteråret 1981. Ikke svært at huske hvorfor punk rock var sådan en befrielse, når man hører napalmenergien fra scenen her, og ser nu afdøde Bob Stinson freeride sin guitar. De to sange her findes på The Replacements-debuten Sorry Ma, Forgot to Take Out the Trash fra samme år…

Og nej, den overskrift er ikke ment som en trussel. Siden Ryan Adams udsendte sin overraskende perfekte popdrøm af et Taylor Swift-coveralbum sidste år, har der været relativt stille omkring ham. Indtil i dag, hvor sangen ‘Do You Still Love Me’, en forløber for Adams’ kommende soloalbum Prisoner, er blevet sendt i omløb. Ryan Adams er traditionalist og denne rocksang kunne vel ligeså godt have været skrevet, indspillet og produceret (af f.eks. Mike Scott’s The Waterboys) for 30 år siden. Hvad redder den fra retro-selvmordets obskuritet er den formfuldendte sikkerhed, Adams har i sin sangskrivning, samt den helhjertede – også meget 2016-umoderne – indsats, han lægger i sin levering. Men døm selv, og spænd airbag før guitarsoloen, der nok vil vælte mange uforvarende lyttere i grøften…

DEt var på denne dag i 1979, at The Only Band That Matters udsendte London Calling som single, én uge før dbl-albummet af samme navn…

Brooklyn-duoen Sleigh Bells har netop udsendt sit fjerde album, Jessica Rabbit. Her ‘I Can Only Stare’, et heftigt track derfra…

Længe siden Pete Doherty har lydt så sund, overskudsagtig og afbalanceret som på sit nye album Hamburg Demonstrations. Her den aktuelle single derfra…

The Crystals’ fantastiske 1961-debutsingle, med suprvision og co-sangskrivning af en ung Phil Spector, på Philles Records…

Hvad kan vi sige her, dagen efter udsendelsen af Pete Doherty’s soloalbum Hamburg Demonstrations? Ikke meget andet end, at det klæder Doherty’s musik og fokus enormt endelig at være ude af tabloidernes blændende projektørlys. Hamburg Demonstrations har ikke nogen Doherty-vanlig udenomsstøj på linien og genvinder den form i sangskrivning, der syntes sat på autopilot på Libertines-comebackpladens stiløvelser sidste år. To håndfulde glimrende, kringlede, sørgmodige, eklektiske, Smiths-elskende, bekendelsessøgende, late night-fyldte überbritiske sange, som kun Pete kan dreje dem. Hør bare her, side 1-balladen ‘Flags From The Old Regime’…

Dette 1977-billede af Ian Dickson fra Liverpool-punkklubben Eric’s kommer ialfald tæt på. The Ramones er på scenen, bandleader Johnny i forgrunden med sin lyseblå Mosrite.

Hamilton Leithauser + Rostam har i New York City netop indspillet to sange i Spotify Studio NYC. Den første er deres take på Bob Dylan’s ‘Mr. Tambourine Man’, den anden en flyvende version af deres egen ‘The Morning Stars’, et af mange højdepunkter fra de tos så fine album fra i år…