The Beatles havde fra 1968 og frem sit eget pladeselskab Apple Records. Udover at udsende bandets egne indspilninger – og efter bruddet soloudgivelser med dets medlemmer, samt the Plastic Ono Band og Wings – signede man også artister udefra til Apple. Således var f.eks. Badfinger, Billy Preston, Doris Troy, James Taylor, Mary Hopkin, Jackie Lomax, Brute Force, Radha Khrishna og Trash tilknyttet. Ja, selv Hot Chocolate udgav en single med det berømte æble-label i midten. Men slet ikke alle artister havde talent nok til at komme indenfor i Beatles-varmen. Sådan her kunne et standardafslag se ud…
Det var slet ikke atypisk for Siouxsie and the Banshees, når bandets postpunkede numre var centreret omkring – eller direkte syntes at udspringe i – tonerne og spillet fra Steve Severin’s bass. Tag nu f.eks. bare singlen ‘Israel’ herunder, som vi markerer Severin’s 70-årsdag i dag med.
At storladne Banshees en dag bliver gendannet forkommer næppe sandsynligt efter tromme-es Budgie’s nyudsendte biografi, der ifølge omtalerne ikke ligefrem skåner Siouxsie Sioux, som Budgie levede sammen og var gift med i 16 år. Og Severin? Ifølge rygterne holder han til og lever livet i Edinburgh…
Der er udgivelsesdage hvor man som pladekøber har kunnet forkæle sig selv langt udover det sædvanlige. En sådan dato er 23. september 1977. Tænk den dag at være vendt hjem med en bærepose indeholdende The Stranglers’ andet album No More Heroes, samt David Bowie’s nye single ‘Heroes’ OG The Clash’s punk-banebrydende 7″er ‘Complete Control’. Derfra kunne det vel næsten gå nedad bakke…
Ordnung muss sein. Beklager at vi tog fejl af et udgivelsestidspunkt for et par uger siden. Derfor genbringer vi nu dette indlæg på den rette dato i dag. For Parallel Lines, Blondie’s tredje album, udkom nemlig 23. september 1978. Side 2’s åbningsnummer ‘11.59’ burde have været en single, men var ikke blandt de seks (!) A-sider Chrysalis udsendte fra Lower East Side-bandets kunstneriske og kommercielle gennembrud…
Der er en kold snert i luften denne sene mandag i september. Den signalerer det måske bør være tid til at bringe denne sang fra 1938 af Kurt Weill og Maxwell Anderson, som både Frank Sinatra og Lou Reed har prøvet kræfter med. Her er det dog Echo and the Bunnymen’s Ian McCulloch, som i 1984 – ovenpå samme forårs triumf med Ocean Rain – havde planer om at indspille og udsende en række solosingler med klassiske sang-numre. Det blev dog kun til denne første, hvor også han på ‘September Song’ forhandler med det svindende lys. Og imens skyller efterårets bølger nådesløst ind mod den engelske kyst på en elskelig old school promovideo, der viser hvor ambitiøst man kunne gå til værks med det medie i dets unge MTV-guldalder…
…Well, it’s a long, long time From May to December But the days grow short When you reach September And the autumn weather Turns the leaves to gray And I haven’t got time For the waiting game…
Hvor mange kender egentlig Mariannne Faithfull’s version af Leonard Cohen’s dødserklæring ‘Going Home’? Hvis nogen skulle kunne løfte den sang, så var det da netop hende. Sangen ligger på Faithfull’s tredjesidste album Give My Love to London fra 2014…
Leonard Cohen blev født i Montreal for 91 år siden i dag. Så her et personligt favoritklip på kun 51 sekunder med ham fra østrigsk TV, som bare ikke kan ses nok gange…
Denne lørdag med en coverversion af Womack & Womack’s ‘Teardrops’, der ikke behøver at skamme sig over noget som helst. Det gør skotske Brooke Combe sandelig heller ikke. Altid klædeligt med en soulsanger, der ‘bare’ synger sin sang med sjæl og ikke bruger den som cirkusmanege for ekvilibristiske fraseringer. Miles Kane (fra The Last Shadow Puppets) er også med her. Han slipper tydeligvis bedst fra det, når han ikke optræder solo i eget navn…
Den engelske fotograf Pennie Smith er sendt på opgave for NME i USA, hvor hun skal lave en fotoreportage til et The Clash-interview i musikmagasinet. Under bandets show på Palladium i New York 20.september 1979 ser hun fra siden af scenen noget uventet ske og trykker instinktivt på udløseren. Billedet er i skyndingen blevet uskarpt, så hun bryder sig ikke selv om det, men The Clash er vilde med dets energi og insisterer på at bruge det som forsidebillede på den plade, de netop har indspillet færdig i London. Resten er historie…
“I said, ‘It’s completely out of focus, it won’t work!’ But Joe wouldn’t have it. He said, ‘That one is the photo.’ So I thought, ‘OK, I’m not going to argue. It’s your bloody album, get on with it.”
Stærkt line-up i aften for 48 år siden nede på 100 Club i Oxford Street: Sex Pistols, The Clash, Subway Sect, Siouxsie and the Banshees og franske Stinky Toys for kun £1.50…
For 50 år siden i dag optrådte David Bowie – da aktuel med sin plastic soul-plade Young Americans – på Cher’s TV-show. De to performede en yderst showbiz-bizar medley af gamle amerikanske pop-evergreens sammen, men øjeblikket af musikalsk værdi indtraf på den smægtende ‘Can You Hear Me’ fra Young Americans, hvor Bowie positivt får levet sin sorte soul-drøm helt ud, mens Cher til gengæld holder sin del af duetten rodfæstet i kridhvid professionel mainstream-underholdning…
