En af de store plader i 2010 var Arcade Fire’s The Suburbs, en forunderligt bittersød erindringscyklus om nordamerikansk opvækst så fysisk langt borte fra sine drømmes mål, om nu at se tilbage på de små ting og detaljer, der dengang syntes så kolosale. Musikken til disse bagudkiggende fortællinger var en fængende dramaladet indierock, hvor støvet fra klassisk Springsteen lå som en blød dis om de Arcade Fire-mytologiske forstæders blændende sol. Og hvad skete så? Arcade Fire brugte det følgende tiår på at køre noget så eftertrykkeligt i grøften. To albums med besværligt ført hånd blev det til, det andet (Everything Now (2017)) værre end det første (Reflektor (2013)). Der blev spillet koncerter i udklædningstøj, eksalterede fremtrædener ofte helt uden den naturlige feeling og kunstneriske ligevægtstyngde, der gjorde The Suburbs så gribende. Men her er de så igen, med ny single på vej mod nyt forårsalbum. Og umiddelbart lyder ‘The Lightning I, II’ heldigvis langt bedre end længe fra Arcade Fire. Måske der endda er…håb?
Tak for tippet om Afghan Whigs, Peter.
3. august i Amager Bio 🙂
En anden stor plade, fra 2010, må være The Nationals ”High Violet”…
Ja, lad os håbe…
Der er rigtig nok blevet eksperimenteret.
Oplevede på et tidspunkt et par af medlemmerne (ikke Butler) spille med stort orkester. Eksperimenterne var nu ret sjove og underholdende, indtil der skulle ”saves brænde” på violinen. Du ved, det lyder som at trække en kat i halen, og det fortsatte i det uendelige, hvilket ligesom inviterede til, at man skulle kaste tomater og æg (i den fine koncertsal), men ingen reagerede (sjovt nok). Husker jeg havde et par mandariner i tasken og var på nippet. Men var alligevel bange for ikke at kunne kaste langt nok, og komme til at ramme publikum i parkettet i stedet, så jeg stak pænt fingrene i ørerne.
Ja, håbet om en ny æra spirer. Godt nok er den skrækkelige disco-suppe med tilhørende overgjorthed heldigvis borte, og her erstattet af noget, der minder om The Killers og Springsteen. Så klart et fremskridt. Lad os høre hvad de kan drive det til.
Og var jeg den eneste der troede det var bussen til Næstved der var kørt i grøften…?
Tak for reminder om deres første tre plader – fulgte dem siden start og glædede mig faktisk til Roskilde koncerten som jeg var heldig at se backstage. Det var da ok og sjovt – men men Arcade Fire er blevet nemmere at beundre end holde af. Og er der nu håb…?
Nuvel, fik i går billetter til en juli koncert med Afghan Whigs – så stort smil herfra lørdag morgen før fanden får sko på