Bare vent til det bliver marts!

Et af de nye albums, jeg ser allermest frem til at høre, er Middle Cyclone af og med Neko Case. Jeg holder meget af hendes sange og hendes fuldtonede vokal, der er så fuld af twang.

De årvågne læsere af denne blog vil måske erindre, at jeg i 2006 udråbte hendes Fox Confessor Brings The Flood til den albumudgivelse, jeg bedst kunne lide fra dét år. Og det mener jeg stadig.

Ovenfor kan I se en lille reportage om Neko Case, og her kan man høre lydbidder fra Middle Cyclone. De særligt årvågne vil bemærke, at der på det nye album er en udgave af “Don’t Forget Me”, en Harry Nilsson-sang, som The Walkmen også har indspillet.

Og nå ja, Middle Cyclone udkommer 3. marts. I kan hente en MP3-fil med en sang derfra, “People Got A Lotta Nerve”, her. Den er slet ikke dårlig!

3 tanker om “Bare vent til det bliver marts!”

  1. Åh nej – der er noget galt med linket. Musikken lyder fed baseret på clippet. Vil du ikke tjekke om det er det rigtige link du har sat på Pastor? Tak 🙂

Skriv et svar