For hele 37 år siden i dag udsendte Joy Division den debutplade, der om nogen skulle forme postpunken i indhold, musikalsk æstetik og lyd. Unknown Pleasures er en præstation af de helt store indenfor rocknroll, og hvor er det mærkeligt, en plade med så meget nødvendighed, power og rygrad i første omgang ikke nåede udover undergrunden. Dét skete først da forsanger Ian Curtis hængte sig 11 måneder senere og ‘Love Will Tears Us Apart’ slog døren ind til hitlisternes spotlight. Resten er historie og New Order. Tillykke til mesterpladen, der endnu lyder så frisk og vital i sin ensomt klaustrofobiske mørkeverden, som var den helt dugfrisk og ikke blot et fastfrosset lydbillede af en efterhånden fjern sort/hvid nordengelsk fortid på vej ind i Thatcher-mareridtet – nyd den i aften!
