Bono goes to Timbuktu

Forstår simpelthen ikke hvordan han kan holde sig selv ud. Bono i fri improvisation med Sahara-bandet Tinariwen – de spiller i København/Århus denne uge – og Mail’s Bassekou Koyate ved Festival au Desert i Timbuktu tidligere i år. Hans optræden med de sagesløse afrikanere giver ordet ‘pinlig’ ny frygtindgydende betydning.

5 tanker om “Bono goes to Timbuktu”

  1. Jeg var positiv, og synes rigtig godt om Tinariwen. Jeg tænkte “hvor slemt kan det være?” Men – hold da kæft! Han er jo sindssyg…

    Det minder om satire.

  2. Bemærk starten: Ham i blåt træder beskyttende ind foran, og ham i grønt ryster på hovedet.

  3. Bono er efterhånden helt og aldeles uudholdelig, og det kan være svært at høre selv de gamle album uden at tænke på denne påtagede frelsthed..

  4. Er der lige et splitsekund hvor manden tænker det her går overhovedet ikke, men jeg er nødt til at køre den hjem i det spor jeg lige har lagt. Den mand er ganske speciel.

Skriv et svar