Springsteen’s tredje album, men det første hvor hans ambitiøse fortællervision for alvor falder i hak, og en musik så billedrig, den nærmest er cinematografisk, folder sig ud og sætter ham på verdenskortet som en af de store. Hvis man ikke kender til rockmusik og dens virkemidler, kan man lære evigt meget af bare at høre den første nær-perfekte side af dette værk; fire markant formfuldendte sange sat op til drama, men uden så meget som en eneste unødig tone eller et eneste overflødigt ord. En musik der er storladen men slank, som bruger det velspillende og organisk producerede bands store dynamik som stemningens henførte malerpensel i de detaljerige amerikanske voksenfortællinger. Klassikeren Born to Run blev udsendt i sensommeren 1975, helt præcis d. 25. august, for 45 år siden i dag. Her afslutningsdramaet på side 1, en betændt kærlighedserkæring af en sang om svigtet venskab og mistet uskyld; tragisk, medrivende, voldsom, samt voldsomt romantisk på én og samme tid.