En B-side…?

3. juli, dagen op til den amerikanske Independence Day, udsendte Sufjan Stevens en 12-minutters single kaldet ‘America’, et sorgfuldt og lydfragmenteret hyldestrequiem til sit hjemland. Men B-siden fortjener også opmærksomhed, da den vel nærmest står endnu stærkere end sin forside. ‘My Rajneesh’ varer til sammenligning kun lidt over ti minutter, men bærer en stemning så opløftende sørgmodig med sig, den bevidsthedsmæssigt nærmest kun kan komme fra en anden verden end denne. Siger ikke at Sufjan er (blevet) religiøs, dog musikkens afklarede ro kunne hurtigt afføde den mistanke. Arkiver under O for ‘otherworldly’…

 

2 tanker om “En B-side…?”

  1. Matter of fact, Pastor, kendte en ung kvinde i midt-80’erne, som blev opslugt af netop den sekt. Allerede dengang fremstod hele projektet frygtindgydende skingert.

  2. Denne sang handler om Rajneesh-sekten, der huserede i USA i 1970’erne og 1980’erne. Den hinduistiske sekt satte sig på en by i Oregon og fik faktisk jaget lokalbefolkningen ud. Til sidst endte konflikten mellem sekten og de lokale indbyggere med at sekten forsøgte at begå terrorisme. Det er en bizar og grim historie. Den mærkelige slutning på det lange nummer er (sådan tolker jeg det i al fald) hans forsøg på at skildre terrorangrebet.

    Sufjan Stevens er kristen, og det er bestemt ikke nyt, at han er det – jeg oplevede ham engang i Aalborg (!!) til en koncert sammen med to andre kristne amerikanske folk-musikere, hvoraf den ene var David Eugene Edwards. Hinduist er Steven altså bestemt ikke, men der er en reference i sangen til hans specielle fornavn, som han fik af sine forældre, der tilhørte et noget usædvanligt trossamfund kaldet Subud.

    Læs mere om sangen og kulten på https://www.rollingstone.com/music/music-news/sufjan-stevens-my-rajneesh-1026764/

Skriv et svar