Hvis man ejer den opfattelse, at den musik Morrissey – med Alain Whyte og Boz Boorer som sine løjtnanter – indspillede og udsendte i første halvdel af 90’erne står som det lysende tårn i solokarrieren, bør dette 2003-nummer med canadiske The Dears måske kunne ramme ens smag. De første to minutter af ‘Lost In The Plot’ ville ialfald hørt herfra være faldet helt ind i tone, lyd og melodi på Moz-udråbstegnet Southpaw Grammar (1995). Og hvorfor er den sammestilning relevant? Det er den sikkert slet heller ikke; prøver blot at forklare mig selv, hvorfor jeg lige nu denne septemberdag har lyst til at høre dette nummer igen og igen. Musik kan.
Kategoriarkiv: Blog
RR RIP!
Imens i Paris
September 1976: Sex Pistols spiller to shows i Paris. Flere SP-tilhængere er rejst med over fra London for at se dem. Her er det det såkaldte Bromley Contingent, som er ude på boulevarderne i dagslys. Genkender hende i de røde bukser ude til venstre, der snart danner sit eget punkband, hvor hun optræder under navnet Siouxsie Sioux. Og ham med mørke solbriller hedder William Broad, men lige om lidt affarver han sit sorte hår og bliver kendt som Billy Idol i Generation X. Musik kan.
Dreaming is free…
Favoritsingle med Blondie? Den er svær, kandidaterne står i kø, men valget vil mange dage falde på Eat to the Beat-åbningsnummeret ‘Dreaming’, der kom som 7″er to uger før selve albummet. Der er noget specielt magisk over sangmelodiens trappe op til omkvædet. For slet ikke at tale om Clem Burke’s powerhouse-trommespil, der gør et medium-tempo popnummer til noget langt mere eksplosivt berusende. Altsammen en perfekt ramme for Debbie Harry, hvis vokale stråling står blændende. ‘Dreaming’ blev udsendt 14. september 1979…
The Dears of a nation
Montreal, Canada-bandet The Dears, som har en aktiv historie fra 2004>2020 med syv-otte her i Europa ubeskrevne albumudgivelser, udsender snart comeback-pladen Life is Beautiful! Life is Beautiful! Life is Beautiful!. Dette er den helt nye forløbersingle derfra…
Skotsk northern soul
Et markant stykke northern soul skotske Brooke Combe fredag har udsendt på single. Hvis hun kan komme op med fire-fem ligeså stærke numre på et forhåbentligt kommende album, må der vente en stor karriere forude. Får at vide fra normalt pålidelig kilde, at James Skelly fra The Coral skal være inde over Brooke Combe’s musik…
Europa før regnen
12. september 1980, dagen da de forvoksede skotske hvalpe fra Simple Minds bliver til mænd ved udgivelsen af Empires And Dance, den åbne dør til fremtiden der præsenterer en flimrende vision gennem en ny pro-europæisk musik og feberhede sansninger af den moderne fragmenterede tid. Senere skal mikrofonfører Jim Kerr blive en af sin poptids store romantikere, men hertil er det slet endnu ikke kommet på den hvide plade med det bløde lys. Som Christopher Isherwood i førkrigsklassikeren Goodbye to Berlin er Kerr også på Empires And Dance kameraet med den åbne linse, der passivt og uden tanke for sig selv optager alt hvad han ser…
To be insulted by these fascists, it’s so degrading…
12. september 1980 er ikke blot fredagen i England hvor Simple Minds udsender Empire And Dance, hvor XTC udgiver The Black Sea og hvor Stiff Little Fingers er ude med livealbummet Hanx. Nej, den centrale albumudgivelse – for der er også nye singler med bl.a. The Specials og Bob Marley – den dag er vel utvivlsomt David Bowie’s nye Scary Monsters (and Super Creeps), hvor den bevidst løse sangskrivning og form fra forgængeren Lodger (1979) strammes gevaldigt op på det værk, der nu står som en så vanvittigt givende dyst med de postpunk-genrens redskaber og landvindinger, Bowie selv var med til at bane vejen for i årtiet før.
Suede indtager Europa
New York
New York City fylder i medier og tanker sådan en 11. september. Her Wigan, Lancashire’s Richard Ashcroft med den pulserende, nærmest berusede kærlighedssang han skrev til den mægtige by året før tårnene faldt…
Introducing…The Spitfires!
Morrissey’s musik i 1990’erne er tydeligvis ikke glemt, hvilket høres på den nye single fra Watford-bandet The Spitfires. Slet ikke en negativ kritik omkring ‘I’ll Never’, blot en umiddelbar konstatering…
Imens i London…
Looking good; Suede-artwork på billboard I London i aftes.
Musikken der tager os
Det er denne uge allerede blevet et år siden Thåström udsendte ‘Solen I Den Vänstra’ som forløber for sit kommende album. Svært nu som da at forestille sig en mere velpassende sang som ledsager til disse sidste dage af brugt sommer og opbrud på vej. Thåström tog naturligvis sangen med ud på scenerne, da han turnerede sin plade i vinter. Men det var først senere på sommerens opfølgningstour, da guitarist Christian Kjellvander i arrangementet skiftede fra diskret ledsagende akustisk til mere nervesitrende elektrisk, at den endelig fik sit helt eget frie levende liv og kunne indfri løfterne fra denne så velsatte pladeudgave…
…Som en varm famn du glömt bort
Som en väg du bara råkat ta en kväll
Som något du knappt ens vågat drömt om
Du får tro mig om du vill…
Hvad er familie?
Da jeg var teenager hørte jeg Baxter Dury’s far en hel del, og Baxter var endda selv med på frontcoveret af Ian Dury’s centrale album New Boots and Panties!! (1977). Så da faren var død for tidligt og Baxter pludselig dukkede op i musik med sin egen, havde jeg en vis form for naturlig beskyttertrang over for ham, og har således fulgt hans karriere på afstand. Måske derfor er det en glæde, når Baxter Dury rammer den rent på dagens nye single i sit specielle mix af electrobanger-musik og spoken word-excentricitet. Tænker hans far ville være stolt over at høre det her nummer fra sin søn…
John Maus
Man kan vælge at lave en visuelt frastødende promovideo som spændingfelt til et harmonisk lindrende nummer. Fontaines D.C. tog den vej sidste år, som også amerikanske John Maus tager i dag med sin nye single…